
Kurator på Copenhagen Contemporary
Brænder du for at arbejde tæt med kunstnere, udvikle stærke udstillingsidéer og formidle samtidskunst til et bredt publikum?
Vil du være med til at udvikle og realisere ambitiøse udstillinger inden for samtidskunst i international topklasse? Så er du måske vores nye kurator.
Copenhagen Contemporary søger en kurator med høj faglighed, internationalt udsyn og solid projektledererfaring. Du bliver en del af et kuratorteam på tre personer og refererer direkte til CCs direktør. Stillingen indebærer både ansvar for egne udstillingsprojekter og deltagelse i større udstillinger, der udvikles i tæt samarbejde med kuratorkolleger og eksterne samarbejdspartnere.
Copenhagen Contemporary er verdenskunst i gadeplan. Vi er et nyt bud på en urban kunstdestination, hvor global samtidskunst og nye ideer møder fremtidens museumspublikum. CC arbejder med samtidskunst i stor skala i udstillinger, der forener innovation og høje kunstneriske ambitioner. Vi arbejder med et stort netværk af europæiske og globale museumsinstitutioner og med en stærk forankring i Københavns kreative scene. Du træder ind i institutionen på et spændende tidspunkt, hvor en række meget ambitiøse, internationale udstillinger og udviklingsprojekter er i støbeskeen, så det er et job med rige udviklingsmuligheder for den rigtige person.
Dine opgaver:
- Udvikle, kuratere og realisere udstillinger fra idé til færdig udstilling.
- Projektlede udstillinger og kunstprojekter med ansvar for planlægning, koordinering og budget.
- Veksle mellem at have ansvar for egne projekter og indgå i kuratoriske teams omkring større udstillinger.
- Samarbejde tæt med kunstnere, samarbejdspartnere og interne afdelinger.
- Bidrage til udviklingen af museets kunstfaglige profil og program i samarbejde med CCs direktør og øvrige kuratorer.
- Formidle samtidskunst til et bredt publikum gennem tekster, foredrag, arrangementer og andre aktiviteter.
- Varetage administrative opgaver i forbindelse med projekter, herunder budgetstyring og opfølgning, fondsansøgninger og rapportering.
- Løse praktiske og organisatoriske opgaver i forbindelse med udstillingsproduktion.
Din profil:
- Har en relevant akademisk uddannelse, fx i kunsthistorie eller beslægtede fag.
- Har solid viden om samtidskunst og er velorienteret om aktuelle kunstneriske strømninger – både nationalt og internationalt.
- Har erfaring med kuratering og projektledelse, gerne fra museer, kunsthaller eller lignende institutioner.
- Arbejder struktureret og trives med ansvar for både indhold, økonomi og logistik.
- Trives i et miljø, hvor samarbejde, fleksibilitet og højt tempo går hånd i hånd.
- Er indstillet på, at arbejdstiderne kan variere, fx i forbindelse med udstillingsopbygning, arrangementer og rejseaktiviteter.
- Forener høj faglighed og en praktisk tilgang til udstillingsarbejde, herunder lyst til deltagelse i opbygning, installation og nedtagning af udstillinger.
- Har stærke formidlingsevner og kan kommunikere klart og engagerende til forskellige målgrupper med kunstneren og værket i centrum.
- Har lyst til også at arbejde med de administrative aspekter af udstillingsproduktion, herunder fondsansøgninger og projektøkonomi.
- Har gode samarbejdsevner og trives i samarbejde med kolleger med mange forskellige fagligheder og baggrunde.
- Bidrager aktivt til et positivt og engageret arbejdsmiljø.
- Behersker dansk og engelsk i skrift og tale.
Vi tilbyder:
- En central rolle i udviklingen af udstillinger og kunstprojekter på en international samtidskunstscene.
- Et kreativt og ambitiøst arbejdsmiljø med høje kunstneriske ambitioner og fokus på innovation.
- Mulighed for at arbejde tæt med kunstnere og samarbejdspartnere fra både Danmark og udlandet.
- Et engageret fagligt fællesskab, hvor samarbejde og kollegial sparring er en vigtig del af hverdagen.
- Vi vægter det kollegiale fællesskab højt og lægger vægt på den daglige tilstedeværelse på CC.
Hjemmearbejde vil derfor kun være muligt i begrænset omfang.
Det praktiske:
Send en motiveret ansøgning på maks 1 A4-side samt dit CV via knappen "Ansøg" inden ansøgningsfristen den 10. april. Vi afholder samtaler d. 16.-17. april.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om CC:
Copenhagen Contemporary er et internationalt orienteret kunstcenter for samtidskunst med fokus på storskalainstallationer,
nye udstillingsformater og tværdisciplinære samarbejder. Vi arbejder med nogle af verdens mest markante samtidskunstnere
og har et stærkt fokus på at skabe vedkommende kunstoplevelser for et bredt publikum. Vi modtager årligt ca. 140.000 gæster, og vores aktiviteter spænder over samtidskunst, performancefestival, koncerter med eksperimenterende musik, workshops og undervisning i kreativitet samt det eksperimenterende udstillingsformat CCreate, som sætter fokus på den kreative proces hos nogle af vor tids mest visionære kreative på tværs af discipliner.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.