Elektriker eller Industrielektriker til AKD/Sønderjylland

Brænder du for at arbejde med el vedligehold og optimering? Så er du måske vores kommende kollega i vedligeholdsafdelingen.

AKD er inde i en positiv udvikling og vi søger derfor en dygtig og engageret elektriker eller Industrielektriker med snarlig tiltrædelse til vores vedligeholdsafdeling, som foretager vedligehold i samtlige afdelinger på fabrikken i Toftlund.

Opgaver

  • Udføre el vedligehold på vores procesudstyr
  • Deltage i optimering af udstyr
  • Deltage i projekter
  • Få dokumentation og reservedele lagt ind i vores vedligeholdssystem
  • Holde dokumentation opdateret
  • Få el opgaver lagt ind og disponeret i vores vedligeholdssystem
  • Holde vores el reservedelslager ajour

Vi tilbyder

  • Et professionelt team af dygtige kollegaer
  • Stor indflydelse på din dagligdag
  • Et job i en moderne virksomhed i konstant udvikling
  • En konkurrencedygtig løn og ansættelsesforhold som i øvrigt er omfattet af gældende overenskomst. Hertil kommer sundhedsforsikring, andre personalegoder og i øvrigt gode velordnede personaleforhold

Vi forventer at

  • Du er uddannet Elektriker eller Industrielektriker
  • Du har et godt kendskab til IT
  • Du er et ordensmenneske
  • Du har gode samarbejdsevner, men kan samtidig også arbejde selvstændigt
  • Du er ansvarlig og har en positiv indstilling til tingene
  • Du er kendt med systemer til forebyggende vedligehold

Ansøgning

Ingen henvendelser uden uddannelse inden for el området.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte vedligeholdschef Christian Lagoni på tlf. 51 16 08 53.

Vi afholder samtaler løbende.


Om AKD

Andels-Kartoffelmelsfabrikken Danmark (AKD) er et moderne andelsselskab, der har ca. 600 andelshavere som ejere.

Der produceres på to fabriksanlæg i henholdsvis Brande og Toftlund. Virksomheden beskæftiger i alt 90 medarbejdere, heraf 34 i Brande.

Produktionen af kartoffelmel foregår i den såkaldte kampagne, der strækker sig fra sidst i august til februar. I den periode leverer andelshaverne ca. 850.000 tons kartofler, som forarbejdes til 215.000 tons kartoffelmel og 9.500 tons protein. 95 % af den producerede mængde eksporteres til fødevareproduktion.

Hvis du vil vide mere om AKD, kan du gå ind på www.akddanmark.dk, hvor du også kan finde vores præsentations-video under menupunktet “Om AKD”. Hvis du vil se hvad vores kartoffelmel bliver brugt til, kan du besøge www.kmc.dk.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.