
Ingeniør til projektledelse og anlægsdimensionering − med interesse for proces- og sanitært design
Er du en engageret maskiningeniør med interesse for procesanlæg inden for fødevareindustrien og biotek, og vil du spille en central rolle i vores projektafdeling? Så er her muligheden for at stå i spidsen for membranfiltreringsprojekter i ind- og udland.
Dine primære ansvarsområder:
- Teknisk ekspertise: udføre beregninger inden for procesdesign (bl.a. flow og tryk, opvarmning og køling).
- Procesviden: at sikre, udbygge og dele viden om procesdesign samt evaluering af løsninger.
- Projekt- og budgetstyring: at lede projekter og evt. projektteams gennem alle projektets faser.
- Kunde- og leverandørkontakt: at sikre effektiv dialog med kunder og leverandører.
- Indkøb og koordinering: at sikre leverance af komponenter samt styre anlægsfremstilling og idriftsættelse.
- Dokumentation og kvalitetssikring: at udarbejde flowdiagrammer, CE-mærkning og anlægsdokumentation.
- Support: at yde teknisk support i salgs- og projektrelaterede aktiviteter.
Din profil:
- Uddannet maskiningeniør eller lignende.
- Stærk forståelse for flowkomponenter og instrumentering af procesanlæg.
- Solidt kendskab til principper for hygiejnisk design af procesanlæg.
- Gode kommunikationsevner og gerne erfaring med at styre tidsplaner og gennemføre projekter.
- Erfaring med procesudstyr til fødevare-, biotek- eller beslægtede industrier er en fordel.
- Indgående erfaring med flowdiagrammer.
- Kan du omsætte P&ID til et 3D design er det en fordel.
- Flydende i dansk og engelsk.
- Villig til ca. 10 rejsedage om året.
Hvad du kan forvente af os:
- En spændende stilling i en innovativ og kundeorienteret virksomhed.
- Mulighed for faglig og personlig udvikling.
- En åben, humoristisk og samarbejdsorienteret arbejdskultur.
- Fællesskab og sparring – vi mødes på kontoret for at skabe de bedste resultater sammen.
Har du spørgsmål?
Kontakt os gerne – ring til Morten Lindstrøm, Adm. Direktør, på +45 2173 4400.
Vi afholder samtaler løbende og ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt!
Er du klar til at blive en del af MMS Nordic? Ansøg nu!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.