
Pædagog søges til SFO’en på Elise Smiths Skole i Aarhus C pr. 1. august 2026
Vi søger en uddannet pædagog til en 30-timers fast stilling i vores SFO med tiltrædelse 1. august 2026.
Om os
Elise Smiths Skole er en privatskole i hjertet af Aarhus med ca. 545 elever fra 0.-9. klasse. Med over 200 års skoletradition forener vi dannelse og uddannelse i et stærkt fællesskab. Vores centrale placering giver børnene adgang til byens kulturliv, historie, museer og grønne områder – både i skole- og SFO-tiden.
I SFO’en har vi ca. 210 børn fra 0.-4. klasse fordelt på to afdelinger: SFO-Kælderen og SFO-Stuen. Vores mål er at styrke børnenes kreative, fysiske, sociale og personlige udvikling gennem et bredt og varieret aktivitetstilbud. Vi arbejder aktivt med at vedligeholde og udvikle børnenes fællesskaber – både i klasserne og på tværs af alder, køn og klassetrin.
Om stillingen
Som pædagog hos os får du både ansvar i SFO’en og i skoletiden.
Du bliver tilknyttet en klasse som klassepædagog og indgår i skolens to-voksenordning i et tæt samarbejde med lærerne. Som klassepædagog følger du som udgangspunkt din klasse fra 0. klasse til og med 4. klasse.
Din arbejdstid ligger generelt mellem kl. 11.50 og 17.00 (med rullende fredage), et ugentligt modul i klassen om formiddagen samt én morgen hver anden uge med åbning af SFO kl. 7-8.30.
Derudover vil du i denne stilling:
- deltage i vores fællesskabsdage og andre aktiviteter i skoletiden.
- Blive en del af skolens mange traditioner, møder, pædagogiske dage og forældresamarbejde.
Om din nye arbejdsplads
Du bliver en del af en SFO med engagerede kolleger: otte uddannede pædagoger og en pædagogisk SFO-leder.
Der er et tæt samarbejde mellem skole og SFO, hvor pædagoger spiller en central rolle i klassernes trivsel.
Vi kan tilbyde gode rammer for dit arbejde med legepladser, værksteder, bevægelsessale, bålplads og byens kultur- og naturområder lige i nærheden.
Ligesådan kan du se frem til:
- En arbejdsplads med traditioner, fællesskab og højt fagligt fokus.
- En attraktiv beliggenhed midt i Aarhus med byens mange muligheder lige udenfor døren.
Om dig, vores nye pædagog
Vi søger dig der brænder for SFO-livet og trives med samværet med børn.
Du kan planlægge og igangsætte aktiviteter både selvstændigt og i samarbejde med kolleger.
Derudover ser vi gerne at:
- Du har blik for det nære samvær og kan håndtere både små grupper og større børnegrupper.
- vægter samarbejdet højt – både med børn, kolleger og forældre.
Skal du være en del af fællesskabet?
Ansøgningsfristen er d. 7. juni. Vi afholder løbende samtaler, når vi modtager ansøgningerne.
Ved invitation til en samtale vil der være mulighed for en rundvisning i SFO’en og på skolen ved pædagogisk SFO-leder Kristian Lebech.
Løn er efter overenskomst mellem BUPL og Danmarks private skoler.
Har du spørgsmål så kan du kontakte Pædagogisk leder af SFO, Kristian Lebech, på tlf. 6167 9234
Du kan finde mere information om os i skolens program og på vores hjemmeside www.ess-aarhus.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.