Erfarne organisationspsykologer

- til rådgivning inden for ledelse og psykisk arbejdsmiljø

Kan du se dig selv i en rolle, hvor du hjælper mennesker i organisationer med at løse komplekse psykologiske problemstillinger – både individuelt, i arbejdsfællesskaber og på ledelsesniveau?

Så er jobbet som organisationspsykolog hos Human House måske noget for dig. Vi har flere opgaver end hænder, og derfor søger vi psykologer med erfaring inden for det erhvervspsykologiske felt til vores kontorer i Aarhus, Kolding og Holstebro. Vi vægter nysgerrighed, ærlighed, forståelse for området samt evnen til at indgå i et team højt. Human House er et tværfagligt hus med et godt psykologfagligt fællesskab på tværs af hele organisationen.

Hvem er vi?

Human House er Danmarks største autoriserede arbejdsmiljørådgiver fordelt på syv kontorer i Danmark og et i England. Her arbejder vi med en bred vifte af fagområder relateret til ledelse og arbejdsmiljø.

Faggruppen, du bliver en del af, består på tværs af vores kontorer i øjeblikket af ca. 40 psykologer, og vi beskæftiger os med mange forskellige opgaver, der alle relaterer sig til ledelse, organisation og psykisk arbejdsmiljø. Vi har et stærkt arbejdsfællesskab, hvor vi kontinuerligt sparrer med hinanden og har fokus på vores fælles faglige udvikling – både via supervision, faglige sparringsmøder og ved at løse opgaver sammen.

Dine arbejdsopgaver

I rollen som organisationspsykolog hos Human House beskæftiger du dig med en bred vifte af opgaver, der spænder mellem individuelle samtaler og længere organisatoriske forløb. Du kommer til at løse opgaver for både offentlige og private kunder og i alle typer brancher. Blandt opgaverne finder du fx:

  • erhvervspsykologiske analyser på tværs af organisatoriske lag
  • længerevarende kultur- og organisationsudviklingsforløb
  • håndtering af konflikter
  • undersøgelser og håndtering af krænkelsessager
  • stressforebyggelse og -håndtering på medarbejder-, gruppe- og ledelsesniveau
  • stress-samtaler
  • kultur og samarbejdsudvikling på teamniveau
  • individuel ledersparring og supervision
  • lederteamudvikling
  • undervisning og oplæg på kurser, ved uddannelser og til konferencer

Vores tanker om en ny kollega

Ansættelsen er på fuld tid, og det er nødvendigt, at du har både kørekort og egen bil. Derudover ser vi gerne, at du:

  • er en erfaren psykolog inden for det erhvervspsykologiske felt og har erfaring med konsulentrollen
  • kan arbejde meget selvstændigt, men samtidig har lyst til at indgå i et fagligt fællesskab med ugentlige møder og tværfagligt samarbejde
  • har mod på at udfordre dig selv i ukendte arenaer, da det er en stor del af at være ekstern konsulent
  • er i stand til at etablere og pleje stærke kunderelationer

Lyder det som noget for dig?

Så send os din ansøgning hurtigst muligt og senest onsdag den 15. april. Vi venter naturligvis gerne på den rette, men vi har et stort ønske om, at vores nye kolleger kan tiltræde hurtigst muligt, og derfor holder vi samtaler løbende.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder i Aarhus Sara Lundhus på sl@humanhouse.com, afdelingsleder i Kolding Stig Holm på sh@humanhouse.com eller afdelingsleder i Holstebro Jasper Eriksen på je@humanhouse.com.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.