Allround kontorelev

Har du lyst til at blive en del af en virksomhed med dedikerede kolleger, et godt, socialt arbejdsmiljø og spændende karrieremuligheder? Hvis ja, så er du måske den kontorelev, vi leder efter hos Klokkerholm Karosseridele A/S.

Vores team

Klokkerholm Karosseridele A/S er Europas største producent af skarringsdele til biler. Vi udvikler, producerer, indkøber, lagerfører og markedsfører karosseri- og autodele. Vores brede produktprogram er primært rettet mod reparation af rust og skader på biler. Virksomheden ligger tæt på motorvejen, ca. 20 kilometer nord for Aalborg, og vi er godt 100 medarbejdere. Vi er en velkonsolideret virksomhed i vækst, og væksten fortsætter. Vi søger derfor en allround kontorelev, der vil med på en lærerig vækstrejse og blive en del af en kultur, hvor vi hjælper hinanden, har det sjovt og skaber resultater sammen.

Elevstillingen

Hos Klokkerholm Karosseridele ønsker vi at styrke vores team med en engageret elev til en allround kontoruddannelse. Så er du på udkig efter en elevplads i en internationalt orienteret virksomhed og ønsker en bred uddannelse, er du måske vores nye kontorelev. Elevstillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer og veksler mellem praktik og skoleophold.

Du vil få udgangspunkt i virksomhedens interne salgsafdeling, men du vil også få uddannelse og daglige opgaver i såvel indkøb som logistik. Vi sammensætter dit uddannelsesforløb sammen med dig, og du vil således få en veltilrettelagt uddannelsesplan med alsidige opgaver samt en grundig introduktion til alle afdelinger. Gennem hele forløbet vil du have en fast mentor.

Dine arbejdsopgaver

  • Oprette salgs- og indkøbsordrer fra start til slut
  • Stifte bekendtskab med reklamationsoprettelse
  • Direkte telefonisk kundekontakt
  • Ad hoc-opgaver i forbindelse med ordreflow

Vi forventer, at du:

  • har et godt kendskab til IT og er fortrolig med MS Office-pakken
  • er kendetegnet af ordentlighed og struktur
  • er ansvarsbevidst og tager ejerskab for dine arbejdsopgaver
  • værdsætter og bidrager til en god atmosfære med et godt humør
  • er serviceminded og fleksibel
  • behersker dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt
  • har en uddannelsesmæssig baggrund med enten en gennemført EUX, HHX eller HTX/STX/HF (suppleret med et 5 ugers EUS-forløb).

Vi forventer ikke, at du som elev er ekspert og selvkørende – men vi forventer, at du er nysgerrig, stiller spørgsmål samt bringer input og idéer i spil – og naturligvis tager ansvar for dit arbejde.

Vi tilbyder

Som kontorelev i Klokkerholm Karosseridele får du en grundig oplæring samt en introduktion til virksomhedens afdelinger. Vi tilbyder en god arbejdsplads med en uformel kultur og en direkte, respektfuld og åben kommunikation. Vi har desuden en fantastisk kantineordning og en velfungerende personaleforening.

Klokkerholm Karosseridele er en attraktiv arbejdsplads med en flad og uformel virksomhedsstruktur og et rigtig godt arbejdsmiljø. Du får en fast mentor, der står til rådighed for sparring og vejledning og som er opmærksom på dig og dine udviklingsbehov. Der er gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Ansøgning

Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Opstart aftales nærmere.

Har du spørgsmål til elevstillingen, er du meget velkommen til at kontakte intern salgschef Birgitte Axen på telefon +45 9647 7126 eller mail job@klokkerholm.com.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


Klokkerholm Karosseridele A/S er én af Europas førende leverandører af alternative skade- og rustdele til autobranchen. Vi producerer og sælger karrosseridele, så som paneler, skærmkanter, ankerplader, kofangere, bundkar og meget andet. Produkterne markedsføres i mere end 40 lande. Med en stærk tilstedeværelse på markedet og en dedikeret holdning til kvalitet og innovation, er vi stolte af at bidrage til autobranchen globalt. Virksomheden beskæftiger ca. 100 medarbejdere og er placeret i Klokkerholm ved Hjallerup i Nordjylland. Udover hovedlageret i Klokkerholm har vi lager i Sverige. Virksomheden er et 100% ejet datterselskab af Indutrade AB.

Besøg vores hjemmeside for mere information: www.klokkerholm.com.