Junior Controller med potentiale for udvikling

Kickstart din karriere som Junior Controller hos In2house

Er du i starten af din økonomikarriere og klar til at tage næste skridt? Har du flair for tal, er nysgerrig på analyse og motiveret for at udvikle dig inden for controlling og økonomistyring? Så tilbyder vi et unikt job med stor læringskurve og mulighed for at vokse med ansvar.

Hos In2house får du chancen for at blive en del af en central økonomifunktion i et moderne kædecenter, der driver samarbejdet mellem de landsdækkende møbelkæder Møblér, Hjemme Hos og Danbo. Med mere end 77 butikker og tre webshops er vi i rivende udvikling - og du kan blive en vigtig del af rejsen.

Dine arbejdsopgaver

Som Junior Controller vil du få en bred rolle, hvor du både løser faste driftsopgaver og udvikler dig ind i mere analytiske og kontrollerende funktioner. Du vil få tæt sparring og oplæring af erfarne kolleger, og der er god mulighed for løbende at påtage dig mere ansvar.

Du vil blandt andet arbejde med:

  • Driftsøkonomiske analyser og controlling-opgaver i samarbejde med teamet.
  • Bogføring, betalinger og håndtering af økonomiske data.
  • Lønbogholderi månedslønnede og løbende afstemning af løn.
  • Månedsafslutning og rapportering i en assisterende og afstemmende rolle.
  • Fakturering, krediteringer og debitor-/kreditorstyring.
  • Indberetning til de offentlige myndigheder, moms, skat m.m.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Har en økonomisk uddannelse som f.eks. finansøkonom, finansbachelor, HA eller er nyuddannet revisorassistent eller bogholder.
  • Er grundig, nysgerrig og arbejder systematisk.
  • Har lyst til at udvikle dig professionelt inden for controlling og økonomistyring.
  • Er serviceminded og trives i samarbejde med kolleger.
  • Har et godt greb om Excel og gerne interesse for Power BI.
  • Har kendskab til eller lyst til at lære ERP- og økonomisystemer – vi arbejder i Microsoft Dynamics 365.

Derfor skal du vælge os

Hos In2house bliver du en del af en mindre organisation med stor sammenhængskraft, høj fleksibilitet og gode udviklingsmuligheder. Vi tilbyder:

  • Tæt oplæring og mulighed for hurtigt at vokse i ansvar.
  • Et stærkt fagligt og socialt fællesskab.
  • En solid og sund virksomhed med mange års stabil drift.

Sådan søger du

Stillingen søges via knappen "Ansøg".

Har du spørgsmål til rollen, er du velkommen til at række ud – vi glæder os til at høre fra dig!

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.