
Elektriker til TSG Nordic & Baltics
Vil du arbejde med kritisk infrastruktur og fremtidens energiløsninger?
TSG er en af Nordens førende aktører inden for mobilitetsinfrastruktur. Vi installerer og servicerer udstyr på tankstationer, ladestandere, betalingssystemer, gasanlæg, solceller og meget mere.
Vi søger en dygtig, ansvarlig og selvkørende elektriker, som vil være en del af vores teknikerteam og arbejde med installation, service og fejlfinding på tværs af vores energiløsninger.
Stillingen dækker Trekantsområdet og videre mod vestkysten samt ned til grænsen, og vi forestiller os, at du bor i området omkring Vejle, Kolding eller Haderslev.
Hovedkontoret ligger i Birkerød, men det påvirker ikke dit arbejde. Du kører ud hjemmefra og får et fast primærområde omkring din bopæl. Derudover hjælper vi hinanden på tværs af landet efter behov.
Dine arbejdsopgaver
Som elektriker hos TSG kommer du til at arbejde varieret og teknisk bredt:
- Installation og service af elinstallationer, først og fremmest i butikker, men også ladestandere, betalings-/registreringsudstyr og andre tekniske anlæg
- Fejlfinding på installationer, styresystemer og komponenter
- Idriftsættelse og test af anlæg
- Planlagt service, periodiske eftersyn og sikkerhedskontroller
- Dokumentation af udført arbejde i vores systemer
- Samarbejde med kolleger, koordinatorer og kunder i hverdagen
Arbejdet foregår primært ude hos kunder i dit område – med servicebil, værktøj og stærk backup fra vores tekniske supportteam.
Hvem er du?
Du er uddannet:
- elektriker
- industrielektriker
Derudover:
- Du er løsningsorienteret og trives med ansvar
- Lyst og evner til at styre små projekter
- Du arbejder systematisk og følger procedurer
- Du kan fejlfinde både selvstændigt og i samarbejde
- Du er god til kundekontakt og kommunikerer venligt og imødekommende
- Du har kørekort B
Erfaring fra servicebranchen eller energiinfrastruktur er et plus, men ikke et krav.
Vi sørger for oplæring i de specifikke systemer, produkter og procedurer.
Vi tilbyder dig
- Fast stilling i en international virksomhed i vækst
- Arbejde med moderne teknologi og kritiske installationer
- Job i en virksomhed, hvor sikkerhed kommer først
- Grundig oplæring og mulighed for certificeringer
- Egen servicebil, kvalitetsværktøj og arbejdstøj
- Engagerede kolleger og god teknisk sparring
- Pension, sundhedsordning og attraktive personalevilkår
- Udviklingsmuligheder i TSG Group (31 lande, 7.000+ medarbejdere)
Om TSG Nordic & Baltics
TSG Nordic & Baltics er en del af TSG Group – Europas største leverandør af mobilitetsinfrastruktur. Vi leverer og servicerer løsninger inden for:
- elladestandere (AC/DC)
- brændstofteknik/udstyr
- betalings- og registreringsterminaler
- nye butiksanlæg samt renoveringer af eksisterende
Er du interesseret?
Send din ansøgning og CV via linket "Ansøg" her på siden. Ansøgninger behandles løbende.
Spørgsmål?
Kontakt Torben Johansen på 25255022.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.