Teamleder til CNC – Aftenhold

Vil du stå i spidsen for et stærkt produktionsteam i en højteknologisk CNC-afdeling?

Hos Aluline A/S søger vi en engageret Teamleder til vores aftenhold, som kan sikre stabil drift, høj kvalitet og et godt samarbejde i produktionen.

Du bliver en central del af vores moderne CNC-afdeling, hvor du får ansvar for et hold på ca. 15 dygtige operatører samt flere 6-aksede industrirobotter. Sammen sikrer I en effektiv produktion med fokus på kvalitet og løbende forbedringer.

Din rolle

Som teamleder er du ansvarlig for den daglige koordinering og drift på aftenholdet. Du arbejder tæt sammen med både operatører og ledelse for at sikre en stabil og effektiv produktion.

Dine primære opgaver:

  • Daglig ledelse og koordinering af aftenholdet
  • Sikre høj kvalitet og stabil drift i produktionen
  • Instruktion og sparring med operatører
  • Fejlfinding og problemløsning i produktionen
  • Opfølgning på proces- og kvalitetskontrol
    (Zeiss 3D målemaskiner, konventionel måling og SPC)
  • Bidrage til løbende forbedringer og produktivitetsoptimering

Stillingen refererer til fabrikschefen.

Din profil

Du er fagligt stærk inden for CNC og trives med ansvar og samarbejde.

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet industritekniker/maskinarbejder
  • Har solid erfaring med CNC-bearbejdningscentre og drejebænke
  • Har ledererfaring – eller lyst til at tage næste skridt som leder
  • Arbejder struktureret og har fokus på kvalitet
  • Er god til at skabe motivation og samarbejde på et hold

Det er en fordel, hvis du også har erfaring med industrirobotter eller ISO-programmering, men det er ikke et krav.

Derfor skal du vælge Aluline

Hos Aluline bliver du en del af en virksomhed med højteknologisk produktion og stærke faglige kompetencer.

Vi tilbyder:

  • En central rolle i en moderne CNC-produktion
  • Et stærkt fagligt miljø og gode udviklingsmuligheder
  • Løn efter kvalifikationer
  • Pension og Sundheds-/tandlægeforsikring
  • Frugtordning og arbejdstøj
  • En aktiv personaleforening
  • Et godt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og trivsel

Aluline A/S er en teknologivirksomhed med speciale i højteknologisk produktion af aluminiumkomponenter. Virksomheden blev grundlagt i 1965 og beskæftiger i dag omkring 115 medarbejdere.

Ansøgning

Tiltrædelse: Snarest muligt

Send din ansøgning og CV til job@aluline.dk.