
Lønbogholder
Vil du arbejde med løn i en virksomhed i udvikling? Bliv lønbogholder/lønmedarbejder hos idverde
Har du erfaring med lønbehandling, og trives du med struktur, detaljer og korrekt løn til tiden?
Hos idverde søger vi en lønbogholder/lønmedarbejder, der vil være med til at sikre en stabil og professionel lønfunktion for vores medarbejdere i Danmark.
Du bliver en del af vores økonomifunktion og får en vigtig rolle i den daglige drift, hvor kvalitet, struktur og samarbejde er afgørende. Stillingen er oplagt for dig, der allerede arbejder med løn eller lønadministration og gerne vil udvikle dig yderligere inden for området.
Stillingen kan have base enten på vores kontor i Roskilde eller i Brabrand ved Aarhus.
Om idverde
idverde er Europas største leverandør af anlæg, pleje og udvikling af grønne uderum. I Danmark er vi i en spændende udvikling, hvor vi styrker organisationen, digitaliserer processer og bygger en endnu stærkere platform for fremtidig vækst.
Lønfunktionen spiller en vigtig rolle i at sikre stabile administrative processer og korrekt løn til vores medarbejdere i hele landet.
Din rolle
Som lønbogholder bliver du en del af lønfunktionen og arbejder tæt sammen med dine kolleger i økonomi samt med ledere og medarbejdere i organisationen.
Du er med til at sikre, at lønbehandlingen fungerer stabilt og korrekt, og at lederne får den nødvendige support i hverdagen.
Dine primære opgaver
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Lønbehandling for ca. 600 timelønnede og 150 funktionærer i Danmark, herunder også medarbejder omfattet af overenskomst
- Kontrol og opfølgning på time- og fraværsregistrering
- Oprettelse og vedligeholdelse af stamdata i lønsystemet
- Administration af lønrefusioner
- Support til ledere og medarbejdere vedrørende lønrelaterede spørgsmål
- Administrative opgaver i forbindelse med lønprocessen
Din profil
Vi søger en kollega, der arbejder struktureret og har blik for detaljen, og som trives i en rolle med både drift og samarbejde.
Du behøver ikke være specialist i løn, men det er vigtigt, at du har erfaring med løn eller lønrelaterede opgaver og derfor har en grundlæggende forståelse for området.
Vi forestiller os, at du
- har erfaring med lønbehandling eller lønadministration
- arbejder struktureret og detaljeorienteret
- har god systemforståelse og flair for IT
- har erfaring med Excel
- trives i samarbejdet med mange forskellige kolleger
- er serviceminded og hjælpsom i din dialog med organisationen
Det er en fordel, hvis du har erfaring med Lessor eller Intempus, men det er ikke et krav. Har du arbejdet med løn for både funktionærer og timelønnede – gerne i en branche med sæsonudsving – vil det også være en fordel.
Vi tilbyder
Hos idverde bliver du en del af en virksomhed i udvikling, hvor økonomi- og lønfunktionen spiller en vigtig rolle i at understøtte organisationen.
Du bliver en del af et uformelt og fagligt stærkt miljø, hvor vi arbejder tæt sammen og har fokus på gode løsninger for både kolleger og forretning.
Bliv en del af idverde
Har du lyst til at arbejde med løn i en organisation i udvikling – og samtidig udvikle dine kompetencer inden for området – så vil vi meget gerne høre fra dig.
Vi holder løbende samtaler og ansætter hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
Head of Accounting Jens Harskov
Tlf. 5131 1707
jens.harskov@idverde.dk
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.