Frøavlskonsulent i Midt- og Vestjylland

Rådgivning der gør en forskel

Da vi forventer en øget produktion og samtidig ændrer på distrikterne blandt vores nuværende frøavlskonsulenter i Jylland, søger vi en dygtig og innovativ frøavlskonsulent til Midt- og Vestjylland. Vi håber, du kan starte i jobbet hurtigst muligt.

Bliv en del af en virksomhed med et godt renommé og et team med høj faglig stolthed, der har fokus på fortsat stigende frøudbytter og tekniske frøkvaliteter.

Du skal først og fremmest være med til at fastholde et højt service- og rådgivningsniveau over for frøavlerne inden for dyrkningsteknik, kontrahering og certificering af frøarealer m.m. Du overtager en stor avlerportefølje i Midt- og Vestjylland, som skal serviceres, vedligeholdes og udbygges.

Dine opgaver:

Som frøavlskonsulent er du ansvarlig for:

  • At kontrahere frøavlskontrakter i overensstemmelse med den aktuelle produktionsplan.
  • At yde faglig rådgivning til firmaets frøavlere i Midt- og Vestjylland, tilpasset den enkelte avlers behov, så de hvert år har et stort udbytte af god kvalitet.
  • At deltage aktivt i konsulent- og frøavlsmøder samt faglige aktiviteter herunder at uddanne kollegaer.
  • At udvikle dyrkningsteknikker som passer til fremtidens landbrug, herunder miljø og omgivelser.

Din profil:

  • Du er passioneret omkring frøavl, og du trives med at være »i marken«
  • Du har en landbrugsmæssig uddannelse, som landmand, agrarøkonom, teknolog eller cand.agro.
  • Du har praktisk erfaring fra rådgivnings- eller avls-/produktionsvirksomhed.
  • Du er udadvendt af natur og har erfaring med kommunikation, samarbejde og rådgivning af kunder eller samarbejdsparter og har gode forhandlingsevner.
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt og effektivt og kunne tilrettelægge din egen arbejdsdag, da hjemmekontor bliver dit udgangspunkt.
  • Du er vedholdende, løsningsorienteret, struktureret, kan bevare overblikket i travle perioder og håndtere flere opgaver samtidig og har det godt med at komme helt ned i detaljen, når det gælder rådgivning.
  • Det vil være en fordel, hvis du bor i Vestjylland.

Vi kan tilbyde:

  • Et selvstændigt job med mange forskellige opgaver over året.
  • At blive en del af et kompetent konsulentteam med andre frøavlskonsulenter.
  • Faglig og personlig udvikling i form af kurser og uddannelse.
  • Firmaklub, der arrangerer sociale arrangementer mv.
  • Sundhedsordning og pension.
  • Jobstart hurtigst muligt.

Du vil blive en del af en international virksomhed og et team bestående af fem kompetente frøavlskonsulenter og en avlschef, hvor der er en høj grad af teamspirit. Med udgangspunkt i Midt- og Vestjylland arbejder du under frie rammer, hvor din indsats er målbar og har direkte og synlig effekt for både virksomheden og frøavlerne.

For at høre mere om stillingen, kan du kon­takte avlschef Carsten Jørgensen på telefon: 24 66 24 18.

Ansøgning sendes via knappen ”Ansøg”.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.