
Finance Manager til Hilding Anders A/S
Vil du have ansvaret for den økonomiske opfølgning og drift i en af Europas førende sengevirksomheder? Vi søger en struktureret Finance Manager til vores danske site i Hurup, som trives med en bred opgaveportefølje og tæt kontakt til hele organisationen.
Hos Hilding Anders A/S bliver du en central del af økonomifunktionen. Stillingen kombinerer driftsorienterede opgaver med analytisk opfølgning, og du vil få en hverdag præget af både faste rutiner og løbende sparring med den øvrige organisation.
Når du arbejder hos Hilding Anders, bliver du en del af en global markedsleder inden for søvn. Vi står bag nogle af branchens mest eksklusive og anerkendte navne som Carpe Diem Beds, Jensen og Dunlopillo.
Dine ansvarsområder
Som Finance Manager får du ansvaret for, at de økonomiske processer kører stabilt og korrekt.
Dine opgaver inkluderer bl.a.:
- Månedsafslutning: Deltagelse i månedsluk og rapportering, herunder opgørelse og bogføring af hensættelser. Udarbejdelse af månedlig Business præsentation til koncernmøder.
- Likviditet og betalinger: Ugentlig cash-flow rapportering samt godkendelse af betalinger.
- Controlling og lønsomhed: Opfølgning på produkternes lønsomhed, tidsallokeringer og produktionseffektivitet. Tilsvarende opfølgningen på kundesiden.
- Debitor- og kreditorstyring: Overvågning og rykning af debitorer samt opfølgning på reklamationer og fragt.
- Internt regnskab: Fakturering af søsterselskaber for løn og omkostninger samt opgørelse af bonusgrundlag til Key accounts.
- Compliance: Indberetninger til Danmarks Statistik og moms, samt dialog med eksternt lønbureau for at sikre korrekt lønafregning.
- Overordnet ansvar for HR-området.
Kvalifikationer og kompetencer
Vi forestiller os, at du har en relevant økonomisk uddannelse og solid erfaring fra en lignende funktion – gerne fra en produktionsvirksomhed.
Vi lægger vægt på følgende kompetencer:
- Erfaring med produktionsmiljø: Du forstår sammenhængen mellem virksomhedens processer og de økonomiske resultater.
- Stærke IT-kompetencer: Du er en erfaren bruger af ERP-systemer og har et indgående kendskab til Excel, som du bruger sikkert til databehandling og analyse.
- Struktur og grundighed: Du arbejder systematisk og sætter en ære i, at dine opgørelser er præcise og afleveret til tiden.
- Samarbejdsevner: Du fungerer som en faglig sparringspartner for kolleger i hele huset og formidler tal på en letforståelig måde.
Vi tilbyder
En ansvarsfuld stilling i en veletableret virksomhed med base i Hurup. Du bliver en del af en organisation med et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi værdsætter initiativ og engageret tilgang til opgaverne, der bidrager positivt til både opgaverne og stemningen. Vi tror på frihed under ansvar, så du får rig mulighed for selv at styre din dag og dine projekter.
Ansøgning og kontakt:
Vi behandler ansøgninger løbende og lukker opslaget, når vi har fundet den rette kandidat. Send venligst din ansøgning og dit CV.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Adm. direktør Lars Hangaard via lars.hangaard@hildinganders.com