
Vågen nattevagt til Sofiebo
Vi skal udvide vores team om natten og søger derfor en vågen nattevagt på fuld tid til et barn på Sofiebo.
Har du lyst til at arbejde med børn og unge, kan du lide at arbejde om natten, og vil du gerne blive ekspert eller lære mere omkring autismeområdet, så se med her.
Sofieskolen er et specialpædagogisk behandlingstilbud med børnehave, skole/fritidsordning og børne- og ungehjem. Sofieskolens børne- og ungehjem, Sofiebo, ligger i Værløse i et naturskønt område meget tæt på Hareskoven.
På børne- og ungehjemmet bor 18 børn og unge med autisme i alderen 6 til 18 år. Ud over diagnoserne har vores børn og unge et større støttebehov i forhold til blandt andet hygiejne, selvstændighed, kommunikation og fritidsaktiviteter. Vores børn og unge har alle brug for trygge og individuelt strukturerede rammer for at kunne overskue hverdagen.
Som nattevagt hos os vil du have en vigtig rolle i at støtte en dreng med søvnforstyrrelse. Din opgave vil være at hjælpe ham med at finde ro, når han vågner i løbet af natten, samt assistere ham, hvis han vågner tidligt. Derudover vil der være enkelte praktiske opgaver, som du skal tage dig af.
Din arbejdstid vil være fra ca. kl. 21.45 til 07.30.
Vi forventer, at du:
- Har interesse for at arbejde med børn og unge (der er ikke krav om pædagogisk uddannelse)
- Har blik for de udfordringer, som vores børn kan have
- Er fleksibel og har lyst til at lære
- Kan formulere dig skriftligt
- Har et godt humør og evner at sprede en positiv stemning.
Vi kan blandt andet tilbyde:
- Et dynamisk døgnmiljø, hvor fagligheden går hånd i hånd med lysten til at engagere sig
- En arbejdsplads, hvor der arbejdes struktureret.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Sofieskolen har endvidere lokale løntillæg.
Supplerende oplysninger kan fås ved at kontakte afdelingsleder Martin Hartvig på mail: mahart@gladsaxe.dk.
Ansøgningsfrist: snarest muligt.
Tiltrædelse: snarest muligt.
Send os din ansøgning med relevante bilag hurtigst muligt.
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.