Barselsvikariat: Product Assistant til international virksomhed

Vil du med på en spændende vækstrejse i et spænd mellem produktudvikling, marketing og produktion? Så er her muligheden hos The Army Painter i Skanderborg: en økonomisk stærk, ekspansiv og veldrevet virksomhed.

Vi er en prisvindende virksomhed i Skanderborg, der fremstiller speciallavet maling til brætspilsfigurer. Du får ca. 100 danske og 10 amerikanske kolleger samt ca. 40 kolleger i vores spanske datterselskab.

Vi søger nu en barselsvikar til vores Product Development Team bestående af 4 medarbejdere. Du kommer til at varetage en alsidig vifte af opgaver og vil få en bred kontaktflade ud mod den øvrige organisation og andre samarbejdspartnere.

Administrativ ninja med overblik og struktur

Product Development Teamet er en vigtig og aktiv afdeling i forhold til virksomhedens strategiske udvikling, og du vil få en nøglerolle i at supportere teamet i det daglige arbejde. Du er god til at bevare overblikket og bidrager med en struktureret arbejdstilgang, hvor opgaver eksekveres, og deadlines overholdes. Du trives med en bred kontaktflade og din service-mindede personlighed skinner igennem i samarbejdet med både interne kollegaer og eksterne samarbejdspartnere.

Ud over at være sparringspartner og højre hånd for Product Manager fungerer du som afdelingens go-to person, der jonglerer mellem følgende opgaver:

  • Kalenderstyring og mødebooking
  • Referater og opfølgning på action points
  • Support på BOM-dokumentation (Bill of Materials)
  • Kontaktperson ud mod forskellige afdelinger såsom Produktion og Marketing
  • Kontaktperson for diverse eksterne henvendelser og forespørgsler
  • Udvikling og optimering af processer
  • Diverse administrative ad-hoc opgaver.

Teamplayer med sans for detaljen

For at lykkes i stillingen er det vigtigt, at du har styr på detaljerne og kommunikerer klart i skrift og tale. Du trives i en virksomhed i udvikling, hvor ikke to dage er ens. Din tilgang til opgaverne er positiv og løsningsorienteret, og du er ikke bange for at tage ansvar og initiativ. Herudover er det vigtigt, at du er selvkørende, da din nærmeste leder sidder i England og arbejder remote.

Dertil har vi følgende ønsker til vores kommende kollega:

  • Er i gang med, eller har lige afsluttet, en uddannelse inden for Marketing, Kommunikation eller Business.
  • Taler og skriver flydende dansk og engelsk.
  • Har grundlæggende kendskab til Office-pakken herunder især Excel
  • Har arbejdet med systemer som Monday, Notion, Asana eller Business Central (en fordel, ikke et krav).

Du kan se frem til et job i en virksomhed med en stærk fællesskabskultur, hvor vi arbejder sammen på tværs af dygtige individer, teams og fagområder. Vi løfter i flok og værner om en uformel og munter omgangstone. Derfor er det vigtigt for os, at du er åben over for alle typer mennesker, er hjælpsom og motiveres af et tæt samarbejde med andre.

Har du lyst til at blive en del af fællesskabet?

Stillingen er en fuldtidsstilling placeret på hovedkontoret i Skanderborg/ Stilling. Vi håber, at vores nye kollega kan starte i løbet af maj, og vikariatet løber til udgangen af august 2027.

Du vil få Product Manager, Chris Shepperson, som din direkte leder. Hvis du har spørgsmål, er HR Konsulent Kirsten Hess Jakobsen klar til at svare på telefon: +45 2891 1656, hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.

Da ansættende leder er engelsktalende, bedes du sende din ansøgning og CV på engelsk via linket. Vi afholder telefonscreeninger fra uge 13 og efterfølgende finder personlige samtaler sted. Vi forbeholder os retten til at lukke stillingen, når den rette kandidat er fundet.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Læs mere om hvordan det er at arbejde hos The Army Painter her.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.