
Senior Projektleder
• PYROLYSE OG GRØN ENERGITEKNOLOGI •
Frichs Pyrolysis udvikler og leverer avancerede pyrolyseanlæg, der omdanner biomasse til grøn energi og biokul, som permanent binder CO₂. Vores teknologi kombinerer avanceret mekanik, termodynamik, varme- og energisystemer, gasrensning og processtyring i industrielle anlæg, der opererer ved temperaturer op til 850 °C.
Vi står nu foran de første full-scale installationer – anlæg der skal danne fundamentet for vores fremtidige skalering nationalt og internationalt.
Læs mere på www.frichs-pyrolysis.com
Derfor søger vi en erfaren og robust projektlederprofil, der kan tage styringen, samle holdet og føre vores pionerprojekter sikkert fra design og prototype til 24/7 drift.
KAN DU LEDE KOMPLEKSE PROJEKTER FRA PROTOTYPE TIL DRIFT?
Projektledelse • Energi- og procesanlæg • Grøn omstilling • Nordjylland
Senior Projektleder til Frichs Pyrolysis:
Er du en erfaren “do’er” med teknisk tyngde og praktisk forståelse? Trives du i maskinrummet tæt på kunden, teknikken, udviklingen, driften, montagen og beslutningerne? Og motiveres du af at skabe resultater gennem stærkt samarbejde og tydeligt lederskab?
Så er det dig, vi leder efter.
Hos os bliver du ansvarlig for at gennemføre nogle af Danmarks første storskala pyrolyseanlæg – projekter der både teknisk og organisatorisk bryder ny grund. Du refererer direkte til COO og får en central rolle i at sætte standarden for, hvordan vi fremover driver projekter i virksomheden.
Du bliver bindeleddet mellem maskinmestre, ingeniører, leverandører, montører, kunder, samarbejdspartnere og ledelse – og den, der sikrer, at planerne bliver til virkelighed.
Frichs Pyrolysis tilbyder:
- En nøglerolle i en virksomhed med stærk vækst og ambitiøse skaleringsplaner
- Mulighed for at stå i spidsen for pioneranlæg med reel klimaeffekt
- Tæt samarbejde med beslutningstagere og direkte reference til COO
- Ansvar fra første dag og korte beslutningsveje
- Høj teknisk kompleksitet og hands-on involvering i installation og idriftsættelse
- En kultur præget af handlekraft, faglighed og stærk teamånd
- Attraktive ansættelsesvilkår og fleksible rammer
- Karrieremuligheder – hvis du har ambitionerne
Primære arbejdsområder:
- Overordnet projektansvar for full-scale leveranceprojekter
- Planlægning, tidsstyring, økonomi- og risikostyring
- Ledelse af tværfaglige teams på tværs af mekanik, proces, el og automation
- Tæt kunde- og samarbejdspartnerdialog og teknisk sparring med partnere
- Sikre fremdrift, beslutningskraft og eksekvering i en agil udviklingsorganisation
- Opbygning og videreudvikling af projektmodeller, struktur og best practice
- Koordinering af indkøring, idriftsættelse og test
Om dig:
Du er først og fremmest en erfaren projektleder, der får ting til at ske.
Du har teknisk pondus, naturlig autoritet og trives i produktionsmiljøer, hvor teori og praksis mødes. Du er lige så komfortabel i sikkerhedssko på anlægget som i mødelokalet med kunder og ledelse.
Vi forestiller os, at du:
- Har +5–10 års erfaring med projektledelse af industrielle leverance- eller installationsprojekter
- Har ingeniørbaggrund, maskinmester eller lignende – gerne kombineret med praktisk håndværksmæssig erfaring (fx smed / elektriker)
- Har arbejdet med procesanlæg, energianlæg, varmepumper, termiske systemer eller lignende komplekse installationer
- Sublim til kundehåndtering og samarbejde for at skabe fremdrift.
- Er robust, struktureret og bevarer overblikket – også når tingene ændrer sig
- Arbejder naturligt agilt og trives i udviklingsprojekter uden facitliste
- Er en samlende leder, der skaber teamspirit og følgeskab
- Er handlekraftig, løsningsorienteret og tager ejerskab helt til målstregen
- Kommunikerer klart på dansk og engelsk
Din baggrund kan være ingeniør, maskinmester eller tilsvarende – vigtigst er din erfaring med at drive komplekse tekniske projekter sikkert i mål.
Du motiveres af at være tæt på teknologien, tage ansvar og se konkrete resultater af dit arbejde – og du brænder for at bidrage til den grønne omstilling.
Du får base i Nordjylland de første år med tæt samarbejde med hovedkontoret i Horsens.
Hos Frichs Pyrolysis får du ikke bare et projektlederjob – du får mulighed for at sætte dit aftryk på en ny industriel energiteknologi fra starten.
Vil du være med til at bygge fremtidens klima og energianlæg – ikke bare planlægge dem? Du får helt dit eget site at tage styring, ledelse og ansvar for.
Kan du genkende dig selv i jobbet og er du den der vil gøre en forskel for os, så send dit CV som Word eller PDF mærket ”FRI-PCH” til job@varbergmanagement.dk
For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Varberg Management ApS, Jan Varberg på + 45 5151 5422.