Sundhedsfagligt personale til Møn Bakkeby

Drømmer du om at arbejde i et nyt og ambitiøst botilbud for yngre voksne med erhvervet hjerneskade, med fokus på udvikling gennem fællesskab, aktiviteter og individuelt tilpasset rehabilitering?

Så søger Møn Bakkeby lige nu social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, og ufaglært omsorgspersonale, som brænder for at bringe deres faglige og personlige kompetencer i spil for at skabe en aktiv hverdag i et respektfuldt og trygt fællesskab.

Om Møn Bakkeby

Møn Bakkeby åbnede dørene for de første beboere november 2025, og der flytter løbende nye beboere ind i vores helt nye og moderne bygninger med 24 individuelle boliger og store inspirerende fællesarealer. Beboerne er unge voksne i alderen 18-45 år med erhvervet hjerneskade og behov for døgndækket støtte, som kan og vil fællesskab.

Vi bygger på værdier om fællesskab, livskvalitet og respekt inspireret af højskoletraditionens ånd og praksis. Derfor mødes vi alle til morgensamlinger, aktiviteter, foredrag og fælles måltider, og hver beboer støttes i at leve et meningsfuldt og aktivt liv med udgangspunkt i egne interesser og ressourcer. Vi fokuserer på muligheder frem for begrænsninger og møder hinanden – både beboere og kollegaer – med nysgerrighed og åbenhed.

Om jobbet:

Som en del af Møn Bakkebys team bliver du medskaber af både struktur og kultur. Du indgår i et tværfagligt miljø, hvor rehabilitering er naturligt integreret i beboernes dagligdag – både i de daglige rutiner og de højskoleinspirerede aktiviteter. Du understøtter og støtter beboerne i deres individuelle udvikling og deres deltagelse i fællesskabet, som du også selv er en aktiv del af. Alt sammen med målet om at skabe en aktiv, tryg og meningsfuld hverdag fyldt med livskvalitet.

Afhængigt af din faglige baggrund og erfaring vil dine opgaver bl.a. være at:

  • Yde personlig pleje, støtte og praktisk hjælp
  • Assistere i rehabiliteringsaktiviteter og træning
  • Skabe tryghed og ro gennem nærvær, anerkendelse og struktur
  • Varetage sundhedsfaglige opgaver såsom medicinhåndtering, sårpleje og observation
  • Dokumentere indsatsen og kommunikere med kolleger, beboere og pårørende
  • Indgå i tværfagligt samarbejde og bidrage med sundhedsfagligt perspektiv
  • Bidrage til det sociale og pædagogiske fællesskab med engagement, nysgerrighed og motivation

Om dig

Du er uddannet social- og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælper eller ufaglært omsorgsperson med erfaring gerne erfaring indenfor det neurologiske område eller lyst til at lære om det. Du ser det som en spændende mulighed at kunne bidrage med din faglige og personlige kompetencer i udviklingen af et unikt botilbud.

Vi søger dig der:

  • Brænder for rehabilitering, relationer og fællesskab
  • Er nysgerrig, engageret og god til at samarbejde – både i forhold til beboere, kollegaer og pårørende
  • Tænker i muligheder frem for begrænsninger
  • Bevarer ro og overblik – også når det bliver komplekst
  • Besidder en god blanding af faglige ambitioner og menneskelig varme

Vi tilbyder

  • Mulighed for at være med helt fra begyndelsen og skabe et unikt botilbud
  • Et bæredygtigt og gennemtænkt byggeri med moderne rammer
  • Et ambitiøst og hjertevarmt tværfagligt fællesskab
  • Et positivt arbejdsmiljø, præget af respekt, tillid og anerkendelse.
  • Fokus på faglig udvikling, inddragelse og gode arbejdsvilkår
  • Løn efter kvalifikationer, pensionsordning og sundhedsforsikring.

Praktisk information

Arbejdstid: 30-37 timer med fleksible arbejdstider - både dag- og aftenvagter, lange vagter og weekendvagter.

Ansættelsesstart: Løbende og hurtigst muligt

Ansøgningsfrist: Der indkaldes løbende til samtaler

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte os på job@moen-bakkeby.dk eller 4440 0045.

Du kan læse mere om os på www.moen-bakkeby.dk

Ansøgning, CV og evt. anbefalinger uploades via link.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.