
Bliv vores nye Regnskabschef
Vi er en forretning med højt tempo, mange bevægelige dele og ambitioner om at have styr på tingene, også når der er travlt. Det kræver en stærk regnskabsfunktion og en regnskabschef, der kan holde roen, skabe struktur og sikre kvalitet i både processer, tal og deadlines. Nu leder vi efter dig, der står solidt i midten af det hele. Dig, der både kan nørde detaljen, se helheden og tage en naturlig faglig lederrolle i økonomiteamet.
Læs selv.
Din rolle
Som regnskabschef bliver du en central del af vores økonomiafdeling, hvor vi arbejder tæt sammen med forretningen om at sikre økonomisk overblik, beslutningsstøtte og fremdrift. Vi søger en talentfuld og engageret regnskabschef, der vil være en del af at udvikle både funktionen og virksomheden.
Du får en hverdag med frihed under ansvar. Vi forventer, at du tager ejerskab, men du står ikke alene, vi løfter bedst, når vi spiller hinanden gode.
Din to-do liste:
- Leder for 4 kontorassistenter
- Fagligt ansvarlig for regnskabet – herunder overholdelse af gældende regnskabsprincipper og lovgivning
- Ansvar for debitor- og kreditorstyring
- Sikre korrekt afregning af moms
- Deltage i måneds- og årsafslutningen samt udarbejdelse af finansielle rapporter
- Deltage i udarbejdelse af budgetter og forecasts
- Identificere og implementere effektivitetsforbedringer i økonomiprocesser
- Understøtte revisionen og sikre korrekt dokumentation
- Backup for afdelings øvrige opgaver når det er nødvendigt
Glæd dig til
- Et udviklende job i en virksomhed i vækst, hvor du får stor indflydelse på, hvordan vi arbejder med regnskab, rapportering og processer i hverdagen.
- En central rolle med bred kontaktflade på tværs af organisationen og samarbejdspartnere i hele landet, hvor du bliver den, man går til, når tallene skal give mening.
- En hverdag med både ansvar og tillid, hvor du får plads til at drive tingene fremad, finde løsninger og sætte en tydelig retning for struktur og kvalitet.
- Et stærkt socialt fællesskab og en uformel omgangstone, hvor vi arbejder seriøst, men ikke tager os selv alt for højtideligt.
- Gode muligheder for efteruddannelse og løbende udvikling, både fagligt og personligt, så du kan styrke dine kompetencer inden for analyse, systemer og BI.
- En fast base på vores hovedkontor i Brøndby, med en hverdag der giver tæt sparring og samtidig udsyn til hele forretningen.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant økonomisk uddannelse – fx cand.merc.aud., HD(R) eller tilsvarende
- Har et par års erfaring fra en lignende rolle – gerne med revisorbaggrund
- Er en stærk analytiker med blik for detaljen og struktur i opgaverne
- Er superbruger i Excel og har erfaring med ERP-systemer
- Gerne med kendskab til Power-Bi
- Trives med at tage ansvar og tænke i løsninger
- Kommunikerer klart og ordentligt, også når der er pres på
Det praktiske Omfang: Fuldtid
Start: Vi er klar, når du er
Lokation: Brøndby
Løn: Lønnen er konkurrencedygtig med mulighed for bonus
Om Andersen & Heegaard
Måske kender du os ikke endnu, og det er helt fair. Kort sagt er vi et tværfagligt og landsdækkende teknikhus, som huser alle de tekniske fag fra VVS og sprinkler til el og CTS. Vi er 550 kollegaer, som arbejder sammen på tværs af fagområder for at levere komplette tekniske løsninger til erhvervslivet.
Hos os er der ikke være langt fra leder til lærling eller fra montør til direktør. Hele vores forretning og det vi leverer, består nemlig af dig, mig og alle vores gode kolleger. Her står samarbejde og fællesskab øverst på dagsordenen, når vi træder ind ad døren. Det er afspejlet i vores værdier Kvalitet – Ligeværdighed – Ansvar – Respekt.
Vi har rødder helt tilbage til 1800-tallet og udvikler os fortsat. Måske er det dig, vi snart får lov at byde velkommen.
Søg løs
Send en helt kort ansøgning og CV til CFO Rikke Hansen på rikke@aogh.net. Hvis du har spørgsmål, kan du fange Rikke på tlf. 8177 9275.
Vi læser ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. Vi lukker opslaget, når vi har fundet den rette, så søg hellere i dag end i morgen.