Faglærer til værkstedet Håndværk søges til FGU Trekanten i Billund

Tror du på, at vedholdenhed, anerkendelse og veltilrettelagt undervisning er afgørende i arbejdet med unge på FGU? Og kan du samarbejde med kollegaer om at skabe helhedsorienteret læring, hvor teori og praksis mødes meningsfuldt?

Vi søger en ny faglærer til vores værksted Håndværk på vores skole i Billund, da vores nuværende lærer har søgt nye udfordringer. Som faglærer er din primære opgave at undervise værkstedets elever efter fagbilaget Byg, bolig & anlæg, undervise i faget PASE (privatøkonomi, arbejdspladslære, samarbejdslære, erhvervslære) samt være kontaktlærer for eleverne og ansvarlig for værkstedets lærling. Derfor er det vigtigt, at du kan lide at arbejde med unge, der tager utraditionelle veje, og ser relationen til dem som afgørende for deres vej mod uddannelse og job.

Du bliver en del af et engageret lærerteam, hvor I sammen planlægger helhedsorienteret undervisning, der understøtter elevernes udvikling og trivsel. Særligt i opstartsfasen får du tæt sparring med dine kollegaer. Hos os møder vi hinanden med positiv energi, professionalisme og tillid – vi støtter hinanden og skaber trygge rammer for både elever og medarbejdere.

Hvem er du?

Vi forventer, at du har en håndværksmæssig baggrund og er bredt funderet i det felt. Det er en fordel, hvis du har erfaring med undervisning. Derudover ser vi gerne, at du:

  • har tålmodighed og lyst til at arbejde med unge mennesker
  • vil vise vejen for den enkelte unge, så den enkelte bliver klar til uddannelse eller job
  • er indstillet på at samarbejde med kollegaer i teams
  • kan formulere dig både på skrift og i tale
  • har erfaring med at arbejde med maskiner, kender dit håndværk og kan se det i samspil med andre fagligheder
  • er ydmyg, engageret og ser din egen tilgang som afgørende for at skabe positive muligheder for elever og kollegaer

Tværfagligt fællesskab og frie rammer

På FGU Trekanten bliver du en del af et stærkt kollegialt fællesskab, hvor alle arbejder ambitiøst for at levere et godt undervisningstilbud til vores elever. Som lærer indgår du i et team, hvor I hjælper hinanden i udviklingen af læringsforløb og i hverdagen med jeres fælles elever. Hos FGU Trekanten er der gode muligheder for at sætte dit eget præg på værkstedet og for at udvikle dine kompetencer ved deltagelse i relevante kurser og efteruddannelse.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn aftales på basis af overenskomst med Uddannelsesforbundet og på basis af din baggrund og erfaring. Stillingen er en fuldtidsstilling.

Ansøgningsfrist er 13. marts 2026 kl. 12. Samtaler afholdes 17. marts og 20. marts. Vi ønsker stillingen besat snarest muligt. Din ansøgning skal sendes via knappen ”Ansøg”.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Ronny Lagoni Thomsen på rlt@fgutrekanten.dk eller 4151 1561 eller uddannelseschef Charlotte Berthold på chb@fgutrekanten.dk eller 6113 6109.

Du kan læse mere om FGU Trekanten på fgutrekanten.dk og på vores sociale medier @fgutrekanten


Om FGU Trekanten
FGU (den forberedende grunduddannelse) er en uddannelse for unge i alderen 15-25 år, der endnu ikke har gennemført en ungdomsuddannelse eller er i beskæftigelse. Formålet med FGU er at give de unge kompetencer og motivation til at fortsætte på en ungdomsuddannelse eller at få et job. FGU Trekanten blev etableret den 1. august 2019 og har fem skoler fordelt mellem Vejle Kommune, Fredericia Kommune, Middelfart Kommune og Billund Kommune.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.