
Dataflow- og systemkoordinator
Kan du håndtere store datamængder og spotter nemt fejl og afvigelser når du skimmer data i ERP-systemer og Excelark? Har du en naturlig interesse for at forstå dataflowet på tværs af organisationen og evnen til at optimere datastrukturen?
Lely Center Herrup søger en dataflow- og systemkoordinator, som i tæt samarbejde med logistik-, projekt-, og økonomiafdelingen skal sikre oprettelse og vedligehold af stamdata.
Du vil i stillingen få ansvaret for at bidrage til den logiske sammenhæng på robot- og reservedelsrelateret data, fra ordre til færdig installation.
Dine primære opgaver
- Ansvar for håndtering og koordinering af kunde- og produktdataflow på tværs af systemer og afdelinger
- Oprettelse, vedligeholdelse og kvalitetssikring af stam- og masterdata
- Sikring af korrekt dataoverførsel og handover i online portaler
- Dataregistrering og vedligeholdelse i kundeportaler
- Databehandling og strukturering i Excel
- Tværorganisatorisk koordinering i forbindelse med data, systemer og kundeopsætninger
- Løbende optimering af dataprocesser og arbejdsgange
Stillingen er fuldtid og med arbejdsplads på Lely Center Herrups lokation i Vinderup. Du bliver en del af det administrative team med reference til logistikchef Søren Jellesmark.
Om dig
Med erfaring fra en lignende stilling, hvor du er vant til at håndtere data, kan du se frem til at udvikle dig fagligt og personligt i en rolle som er godt defineret, men hvor du med dit overblik og naturlige evne til at strukturere, tilpasse og ensrette, finder din egen vej i processerne og med tiden bliver go-to personen på området.
Dertil vil du i din arbejdsdag være omgivet af en masse gode kollegaer, som i starten vil hjælpe dig med at finde dig tilrette, og med tiden bliver tætte samarbejdspartnere og allierede i arbejdet med at sikre et solidt dataflow.
Du vil komme til at arbejde i ERP-systemet Uniconta og Business Suite. Direkte erfaring med disse er ikke et krav - til gengæld skal du gerne have god erfaring med håndtering af data i Excel. Som en del af en international koncern, foregår meget kommunikation på engelsk - det er derfor vigtigt at du kan begå dig på engelsk i både skrift og tale.
Virksomheden tilbyder
Lely har over mange år specialiseret sig i robotteknologi i form af malke- og foderløsninger til kvægstalden. Med reference til det hollandske hovedsæde bistår Lely Center Herrup med salg og service af Lelys anerkendte løsninger. Hvis du spørger dine kommende kollegaer i virksomheden, vil de beskrive Lely Center Herrup som en spændende arbejdsplads i en innovativ branche og med en stigende vækstkurve. Du vil modtage en grundig oplæring hvor du får stort indblik i Lely’s produktsortiment og systemer, og får gode kollegaer som ønsker at vedligeholde et stærkt fællesskab, og dertil stor fleksibilitet til selv at tilrettelægge din hverdag.
Ansøgning og kontakt
Vi ser frem til at modtage dit cv og eventuelle andre dokumenter du finder relevant at dele. Ved spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Logistikchef Søren Jellesmark på mobil +45 91 36 64 05
Tiltrædelse hurtigst muligt eller senest 1. maj 2026.
Om virksomheden
Lely Center Herrup beskæftiger ca. 70 medarbejdere, som tager sig af salg og service af verdens førende malkerobot og foderløsninger samt andet udstyr til kvægstalden. Lely har base i Vinderup og arbejder primært i det nord-, vest-, og østjyske. Lely Center Herrup er en del af Lely koncernen, der udvikler og producerer robotteknologi til mælkeproduktion læs mere på www.lcherrup.dk og www.lely.com
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.