
Erfaren IT Supporter / IT Administrator til DOLLE’s hovedkontor i Frøstrup
Vil du være en del af en international koncern i vækst, hvor IT er en central del af forretningen? Har du solid erfaring med IT-support og Microsoft-platformen, og trives du i en rolle med både drift, support og udvikling? Så er du måske vores nye IT Supporter / IT Administrator.
Om stillingen
Vi søger en erfaren IT Supporter & Administrator, der kan indgå i koncernens centrale IT-stab med ansvar for drift og udvikling af DOLLE’s supportfunktion for ca. 160 brugere på hovedkontoret i Frøstrup og i vores datterselskaber.
Du bliver en vigtig del af vores IT-team og får en bred rolle, hvor du både yder klassisk support og medvirker til udviklingen af eksisterende og nye supportværktøjer på tværs af koncernens datterselskaber.
Du indgår i tæt samarbejde med den øvrige IT-stab og nøglemedarbejdere i de respektive datterselskaber om fortsat udvikling af en stærk IT-platform på tværs af lokationer og kulturer.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte
- Daglig IT-support til brugere (1st og 2nd level)
- Fejlfinding og problemløsning på hardware, software og netværk
- Support og administration af Microsoft 365, PC’er, mobile enheder og printere
- Deltagelse i implementering og videreudvikling af IT-supportværktøjer og processer
- Dokumentation, videndeling og træning af brugere i IT-løsninger
- Samarbejde med koncernens øvrige IT-funktion og eksterne leverandører
Vi forestiller os, at du
- Har flere års erfaring fra en lignende stilling som IT Supporter og/eller IT Administrator
- Har solid erfaring med Microsoft-platformen
- Har en solid teknisk forståelse med en selvstændig og struktureret tilgang til opgaver
- Trives i en serviceorienteret rolle og kommunikerer klart og professionelt
- Behersker dansk og engelsk i både tale og på skrift, da support og samarbejde foregår internationalt
- Har lyst til at bidrage aktivt til udvikling og forbedring af IT-supporten
- Har interesse for – og gerne viden om – anvendelse af AI i support og læring
Det er en fordel, hvis du har:
- Kendskab til Microsoft Intune (endpoint management)
- Erfaring med Microsoft Entra ID (Azure AD)
- Erfaring med automatisering, self-service løsninger eller AI-baserede supportværktøjer
Vi tilbyder
- En alsidig og ansvarsfuld rolle i en international koncern med stærke værdier
- Mulighed for at præge udviklingen af IT-support og anvendelsen af nye teknologier
- Et uformelt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kolleger
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- En arbejdsplads i Frøstrup med tæt samarbejde på tværs af organisationen
Ansøgning
Send din ansøgning samt CV via knappen ”Ansøg”.
Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater.
Tiltrædelse
Snarest
Spørgsmål
Du er velkommen til at kontakte COO Lars Torrild på tlf. 96 55 85 65 for eventuelle spørgsmål til stillingen.
Om DOLLE A/S
DOLLE A/S er Europas førende trappeproducent. Vores trapper afsættes til mere end 40 lande verden over. Hovedkontoret er beliggende i Frøstrup, og derudover har DOLLE fabrikker i henholdsvis Kina, Rumænien og Ukraine samt salgsdatterselskaber i Danmark, England, USA, Polen og Belgien. DOLLE beskæftiger ca. 400 medarbejdere, hvoraf 100 i Danmark. Læs mere på www.dolle.com
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.