Ekstern sælger/Key Account Manager

Hele Danmark som distrikt!

Er du typen, der elsker at åbne døre, skabe relationer og lukke aftaler? Trives du med frihed, ansvar og en hverdag, hvor du selv er med til at forme din succes? Så har vi en plads til dig hos Dansk Transport Emballage A/S.

Vi er på en markant vækstrejse, og efterspørgslen på vores produkter og løsninger inden for transportemballage, lager og opbevaring vokser støt. Derfor søger vi nu en ambitiøs og resultatorienteret Ekstern sælger / Key Account Manager, som vil være med til at udvikle både eksisterende kunder – men især også skabe vækst gennem nye kundeaftaler.

Din rolle

Som Ekstern sælger / Key Account Manager bliver du en nøglespiller i vores salgsindsats og fremtidige vækst.

Din primære opgave bliver at opsøge nye kunder, opbygge stærke relationer og udvikle langsigtede samarbejder med større virksomheder i hele Danmark. Samtidig vil du arbejde strategisk med udvalgte nøglekunder og sikre, at de oplever professionel rådgivning, høj service og de rigtige løsninger.

Det er mindre vigtigt, hvor i landet du bor, så længe du kan levere resultaterne – og har mulighed for at komme på kontoret i Vojens med jævnlige mellemrum til fx salgs- og kundemøder, møder med kolleger, sparring og planlægning.

Med udgangspunkt fra enten vores hovedsæde i Vojens eller din egen bopæl forestiller vi os, at du har en arbejdsuge med cirka:

  • 2-3 dage i marken hos kunder og samarbejdspartnere
  • 1-2 dage på kontoret til forberedelse, planlægning, opfølgning og rapportering

Du får et stærkt bagland og arbejder tæt sammen med vores interne salgsorganisation og marketingteam.

Dine vigtigste opgaver

  • Opsøge og skabe nye kunderelationer inden for vores primære segmenter
  • Udbygge og vedligeholde samarbejdet med eksisterende nøglekunder
  • Identificere nye forretningsmuligheder og skabe langsigtede partnerskaber
  • Udarbejde og præsentere kundespecifikke løsninger i samarbejde med internt salg
  • Drive salgsprocessen fra første kontakt til lukket aftale
  • Bidrage aktivt til vores kommercielle strategi og sikre vækst på tværs af produktporteføljen
  • Deltage i relevante salgs- og marketingaktiviteter, der understøtter synlighed og leadgenerering

Du har

  • Dokumenteret erfaring med opsøgende B2B-salg og ansvar for storkunder
  • Stærke kommunikations- og forhandlingsevner
  • Evnen til at opbygge tillid og skabe langvarige kunderelationer
  • Et naturligt drive og fokus på kundetilfredshed og resultater
  • Erfaring med CRM-systemer og gerne en struktureret tilgang til salgsarbejde
  • Rutine i at arbejde med hele salgsprocessen – fra lead til aftale

Har du erfaring fra emballagebranchen eller et netværk inden for plastemballage, transport, lager og opbevaring, er det en fordel – men ikke et krav.

Vi tilbyder

  • En nøglerolle i en virksomhed i udvikling
  • Fleksible arbejdsforhold og evt. en ekstra fridag hver anden uge
  • Et professionelt, uformelt og samarbejdsorienteret miljø
  • Løn efter kvalifikationer samt pension og relevante personalegoder
  • Fri telefon, internet samt alle relevante arbejdsredskaber - og evt. firmabil

Ansøgning

Hvis du er klar til at tage næste skridt i din karriere og blive en del af en succesfuld virksomhed, så send din ansøgning og CV via linket senest 15. marts 2026. Vi behandler ansøgninger og gennemfører interviews løbende - så tøv ikke med at søge!

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sales & marketing executive Steen-Flemming Stevns Elmarlund på telefon; 20 23 66 04 eller e-mail; sfe@dtemballage.dk.


Dansk Transport Emballage A/S er et handelsselskab, der gennem mere end 30 år har tilvejebragt og leveret standardiserede og kundetilpassede plastløsninger for transport, lager og opbevaring tilstørre, private industrier og offentlige virksomheder. Som grossist for anerkendte producenter indenfor store dele af EU har vi et omfattende netværk, der sætter os i stand til at servicere og forsyne vores kunder på nationalt som internationalt plan med innovative produkter af højeste standard. Læs mere om os på www.dtemballage.dk.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.