
Bliv en nøglespiller i en ung virksomhed med stor vækst og sund økonomi
Vil du være med til at sætte retning og skabe struktur i en sund ejerledet virksomhed, der er vækstet fra 1 til 55 medarbejdere på 4 år? Har du styr på økonomi, regnskab og systemer – og motiveres du af at arbejde tæt på både produktion, salg og ledelsen?
Så er det måske dig, vi søger som vores nye økonomichef.
En sund virksomhed med fokus på trivsel og ordentlighed
Du bliver en del af en virksomhed med en sund økonomi og en uformel kultur, hvor vi lægger vægt på arbejdsglæde og samarbejde på tværs af funktioner. Hos os er der kort fra beslutning til handling, og decentral styring er en vigtig del af hverdagen. Det bliver derfor en central opgave for dig at understøtte og videreføre vores kultur – samtidig med at du bidrager med struktur, overblik og udvikling.
Ansvar for økonomi, systemer og processer
Som økonomichef får du det overordnede ansvar for virksomhedens økonomi og ERP-system. Du bliver en vigtig sparringspartner for ledelsen og bogholderiet, og du får en central rolle i den fortsatte digitalisering og optimering af vores processer – særligt med fokus på sammenhængen mellem administration, teknisk afdeling og produktionen.
En af dine nøgleopgaver bliver at drive den videre udvikling og implementering af vores nye ERP-system Microsoft Dynamic, herunder rapportering, likviditetsstyring og ledelsesinformation. Du får også ansvar for vores lønsystem Danløn.
Du vil have ledelsesansvaret for vores administrative team, som vi forventer vil vokse over de kommende år.
Dine primære opgaver vil blandt andet være at:
- Sikre, at økonomi- og regnskabsfunktionerne fungerer effektivt og rettidigt
- Udarbejde årsregnskab og perioderegnskaber
- Udvikle og implementere BI som et aktivt værktøj i dagligdagen og som ledelsesrapportering
- Være en del af drivkraften i optimering af arbejdsgange og processer
- Understøtte økonomisk overblik på projekter og produktion
- Lede og motivere vores administration
Holdspiller med forståelse for både tal og virkelighed
Vi søger dig, der trives i en bred rolle som igangsætter, problemløser og naturlig sparringspartner. Du har en solid regnskabsforståelse, men formår samtidig at omsætte tal og analyser til noget, der giver mening i hverdagen – også for kolleger uden økonomibaggrund.
Du arbejder struktureret, men er også pragmatisk og forstår, at en virksomhed i tavlebranchen kræver fleksibilitet og tæt samarbejde på tværs af funktioner.
Det er vigtigt for os, at du er indstillet på fysisk tilstedeværelse, da vi tror på, at nærhed skaber bedre samarbejde, kultur og trivsel.
Vi forestiller os, at du har:
- En relevant økonomisk eller regnskabsmæssig uddannelse
- Solid erfaring med regnskab, økonomistyring og controlling
- Erfaring med ERP-systemer og rapporteringsværktøjer
Vi tilbyder
- En konkurrencedygtig lønpakke
- Attraktiv pensionsordning og sundhedsforsikring
- En central rolle i en virksomhed, hvor der er plads til både faglighed, humor og engagement
Vores profil
Tech Automation gruppen består af Tech Automation, Tech Resource og BP El-tavler. Vi er en automations- og tavlebyggervirksomhed med det formål, at vi skal skabe værdi for vores samarbejdspartnere og være en attraktiv arbejdsplads.
Vi har eget projektkontor og produktion i Vejle, Esbjerg, Horsens og Stettin (Polen), og vi er i alt 55 medarbejdere fordelt på de 4 lokationer.
Søg stillingen
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jesper Juul på tlf. 2540 0651 eller på jj@tech-automation.dk
Vi afholder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning til os via Quick Apply. Der er tale om en fuldtidsstilling. Tiltrædelse efter aftale.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.