
Husassistent
Om Hoptrup Efterskole
Hoptrup Efterskole er et levende fællesskab for unge mennesker, hvor hverdagen bæres af lyst, glæde og begejstring.
Vi tror på, at relationer, ansvar og engagement skaber de bedste rammer for læring og dannelse – og hos os er alle voksne en del af det pædagogiske fællesskab. Læs mere om os https://hoptrupefterskole.dk/
Køkkenet og husets øvrige funktioner spiller en central rolle i elevernes hverdag. Det er her, vi mødes, lærer sammen og tager ansvar for fællesskabet.
Derfor søger vi nu to nye kolleger: en kok og en husassistent, som har lyst til at være med til at forme en meningsfuld og levende efterskolehverdag med udgangspunkt fra køkkenet.
Husassistent til efterskole – overblik, omsorg og hjemlighed
Kan du se, hvad der mangler, før andre opdager det? Trives du med en hverdag i køkkenet og med at skabe rammer, hvor unge føler sig hjemme?
Vi søger en husassistent, der med engagement og nærvær vil være en del af køkkenteamet og med til at skabe en velfungerende, hyggelig og lærerig hverdag på vores efterskole. Som husassistent er du – ligesom alle andre voksne – en vigtig del af skolens pædagogiske fællesskab.
Vi drømmer om, at du:
- Brænder for madlavning med årstidens råvarer og sans for kvalitet
- Er nysgerrig og madmodig – og tør gå nye veje
- Arbejder naturligt med bæredygtighed, grøn omstilling og mindre madspild
- Har lyst til at inddrage elever og lære fra dig i køkkenets hverdag
- Har sans for rengøring og at holde hus
Dine opgaver:
- Tæt samarbejde med køkkenassistent og kok om de daglige opgaver i køkkenet: madlavning, bagning, opvask, rengøring, egenkontrol m.m.
- Inddragelse og oplæring af elever i køkkenopgaver
- Bidrage til et køkken præget af arbejdsglæde, fællesskab og ansvar
- Medansvar for rengøring og orden
- Oplæring og vejledning af elever i praktiske husopgaver
- Være en synlig og tryg voksen i elevernes hverdag
Lidt om os:
På Hoptrup Efterskole værner vi om en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv. Vi ved, at arbejdsglæde, overskud og fællesskab hænger tæt sammen. I køkkenet arbejder vi som et team, hvor vi hjælper hinanden og deler ansvar. Tonen er uformel og ordentlig, og der er plads til både faglig stolthed, dialog og forskellighed. Som medarbejder på Hoptrup Efterskole bliver du en del af et engageret kollegafællesskab, hvor vi løfter i flok, bakker hinanden op – og hvor der er faglig sparring og tid til at være menneske.
Arbejdstid: 24-26 timer.
Den konkrete arbejdstid og fordeling aftales i dialog og er til forhandling. Der kan forekomme skiftende arbejdstider og weekendarbejde.
- Tiltrædelse: 1. maj 2026
- Ansøgningsfrist: 15. marts 2026
- Ansættelsessamtaler: 17. og 18. marts 2026
- Løn: Efter gældende overenskomst
- Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning og CV via knappen ”Ansøg”.
Har du spørgsmål eller lyst til at høre mere, er du velkommen til at kontakte
Pia Paustian, forstander, på telefon 6644 5591 eller send en sms, så ringer Pia tilbage.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.