Daglig leder/køkkenchef til Kulturhuset Leopold – en socialøkonomisk virksomhed under Karisefonden

Kulturhuset Leopold søger en engageret og nærværende daglig leder og køkkenchef, som kan stå i spidsen for både den daglige drift af Kulturhuset Leopold, køkkenet og den pædagogiske opgave med mennesker med særlige læringsforudsætninger.

Leopold er en vigtig del af lokalsamfundet i Karise – et åbent kulturhus, der summer af liv, fællesskab og aktiviteter. Vi driver her en socialøkonomisk virksomhed med lokaler til mange formål og et køkken med fokus på bæredygtighed, kvalitet og trygge læringsmiljøer for mennesker i beskyttet beskæftigelse. Samtidig danner huset ramme for kulturelle arrangementer, fællesspisninger, kurser og selskaber.

Om Karisefonden

Kulturhuset Leopold er en del af Karisefonden – en nonprofit-organisation, der tilbyder bolig, uddannelse og arbejde til unge og voksne med særlige læringsforudsætninger. Med fokus på udvikling, glæde, dannelse og medbestemmelse sikrer vi viden og kompetencer til et aktivt og selvstændigt liv. Det gør vi, fordi vi tror på, at alle har ret til at udvikle sig livet igennem, og at dette sker bedst i trygge og ligeværdige fællesskaber.

Om stillingen

Som daglig leder og køkkenchef får du en central rolle i videreudviklingen af Kulturhuset Leopold som et trygt, professionelt og inspirerende sted for både gæster, samarbejdspartnere og ansatte.

Du får ansvar for:

  • Den daglige ledelse af 4–6 medarbejdere - pædagogfaglige så vel som køkkenfaglige - og 10-15 ansatte med særlige læringsforudsætninger.
  • Drift og udvikling af køkkenet – menuplanlægning, produktion, hygiejne, indkøb og økonomi.
  • At skabe trygge og lærerige rammer for mennesker, der har brug for støtte, tydelighed og tilgængelighed.
  • Tilstedeværelse i huset – herunder aften og weekend, når der afholdes arrangementer, selskaber og aktiviteter.
  • Samarbejde med lokale aktører, så Leopold forbliver en aktiv del af byens kultur- og fællesskabsliv.
  • At udvikle og understøtte det pædagogiske arbejde i praksis.
  • At dokumentere og understøtte medarbejderne i dette, samt forstå vigtigheden i dette arbejde.
  • Planlægning og gennemførelse af fællesspisning for Karisefondens beboere to gange om ugen samt til fællesarrangementer for hele Karisefonden.

Vi leder efter dig, der

  • Er kokke- eller cateruddannet og har solid erfaring med ledelse, køkkendrift, produktion og planlægning.
  • Har erfaring med – eller naturligt talent for – pædagogisk arbejde og trives i arbejdet med mennesker.
  • Har dokumenteret ledelseserfaring og evne til at skabe retning, trivsel og ro i hverdagen.
  • Er nærværende og aktiv – også til de arrangementer, der finder sted om aftenen og i weekender.
  • Tænker i både drift, udvikling og kvalitet – og har lyst til at sætte dit præg på stedets videre rejse.
  • Kan bevare overblikket, også når der er mange bolde i luften på samme tid.
  • Har flair for økonomi og kan styre budgetter, vagtplaner og indkøb.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med stærke værdier og et meningsfuldt socialøkonomisk formål.
  • Et levende kulturhus, hvor ingen dage er ens.
  • Mulighed for at udvikle både stedet og dig selv fagligt og personligt.
  • Et godt ledelsesteam, bestående af 10 daglige ledere.
  • Et dedikeret team og skønne mennesker, der glæder sig til at møde dig.
  • Tæt samarbejde med engagerede kolleger på tværs af en organisation, hvor vi er stolte af alt det, vi kan sammen.

Du kan læse mere om Kulturhuset Leopold her https://kulturhusetleopold.dk/ og om Karisefonden her: https://karisefonden.dk/

Ansøgning

Send din ansøgning og CV senest 19. februar 2026. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Signe Holm på 5455 0347. Ansættelse pr 1. april 2026.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.