
Driftsleder – jern- og metalvirksomhed
Har du en håndværksmæssig baggrund og erfaring inden for jern og metal – og trives du med ansvar, overblik og daglig drift i en mindre produktionsvirksomhed?
Så er du måske den driftsleder, vi søger til Svend Frederiksen Maskinfabrik.
Svend Frederiksen Maskinfabrik er en veletableret produktionsvirksomhed med fokus på høj kvalitet og faglighed. Virksomheden er en underleverandørvirksomhed og arbejder med både pladebearbejdning, svejsning og maskinbearbejdning og har egen produktion kombineret med udvalgte eksterne processer.
Stillingen
Som Driftsleder får du ansvaret for den daglige planlægning og koordinering i smedeafdelingen, som dækker både plade- og svejseafdeling.
Du har en central rolle i at sikre, at opgaverne bliver planlagt, gennemført og leveret til tiden – i tæt samarbejde med direktøren og de øvrige nøglefunktioner i virksomheden.
Maskinafdelingen ledes af en anden driftsleder – du har således fuldt fokus på smedeafdelingen.
Derudover vil du få ansvar for egne kunder, hvor du styrer al kommunikation og ordrehåndtering lige fra første kontakt til afsendelse af varerne.
Du får ansvaret for:
- fordeling og koordinering af arbejdsopgaver i smedeafdelingen
- ordrehåndtering af dine egne kunder fra start til slut
- samarbejde på tværs af interne funktioner og med eksterne leverandører
Dine primære opgaver
- Planlægning og styring af opgaver i smedeafdelingen (plade- og svejsearbejde)
- Ordrebehandling for egne kunder
- Indkøb af materialer (rør, plader, stænger, boltvarer m.v.) med fokus på lager og behov
- Koordinering af eksterne processer, fx laserskæring og overfladebehandling
- PTA-arbejde i samarbejde med den tegningsansvarlige
- Oprettelse og håndtering af nye varenumre
- Sikre overblik over procesfragt og leverancer
- Tæt dialog med maskinafdelingens driftsleder, direktøren og den tegningsansvarlige om drift, prioritering og fremdrift
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- er udlært smed eller har anden relevant jern- og metaluddannelse
- har praktisk erfaring fra jern- og metalproduktion i en mindre virksomhed
- har erfaring med PTA-arbejde, produktionstegninger og styklister
- trives med ansvar og selvstændighed i hverdagen
- arbejder struktureret og har et godt overblik – også når der er mange opgaver i gang
- kommunikerer klart og jordnært med både kolleger, leverandører og ledelse
Du behøver ikke være akademiker eller ledertype – det vigtigste er, at du forstår produktionen, kan planlægge arbejdet og tager ansvar for, at tingene hænger sammen i praksis.
Vi tilbyder
- En central og ansvarsfuld stilling i en solid og veldrevet virksomhed
- En hverdag med stor faglig bredde og tæt kontakt til produktionen og kunderne
- Kort beslutningsvej og direkte reference til direktøren
- Høj fokus på faglighed, kvalitet og ordentlighed
- En arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, der har resulteret i mange kolleger med høj anciennitet
Arbejdslokation
SFM har base i Ringe på Midtfyn, - tæt på motorvejen
Ansøgning
Send din ansøgning samt CV hurtigst muligt til: Hybjerghus Optimering, att.: Rikke Bech Skougaard – rikke@hybjerghus.dk
Mærk ansøgningen med: “Driftsleder – SFM”
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte samme mailadresse.
Om Svend Frederiksen Maskinfabrik A/S
Svend Frederiksen Maskinfabrik har i mere end 65 år været underleverandør til jern- og metalbranchen, og leverer løsninger til en bred vifte af industrikunder. Opgaverne løses i tæt dialog med kunderne og med fokus på kvalitet, præcision og levering til tiden.
Virksomheden beskæftiger ca. 20 medarbejdere, heraf faglærte smede, industriteknikere og lærlinge, og råder over en moderne maskinpark i produktionslokaler på ca. 1.500 m².
Hos Svend Frederiksen Maskinfabrik er hverdagen præget af korte beslutningsveje og et højt fagligt niveau. Der lægges vægt på ordentlighed, ansvar og samarbejde – både internt og i relationen til kunder og samarbejdspartnere.
Virksomheden har en flad organisation og en praktisk tilgang til opgaverne, hvor fokus er på at få tingene til at fungere i praksis og levere løsninger, der skaber værdi for kunderne.
Se mere på www.sfm.dk.