Engageret og fagligt dygtig graver med kirketjeneste til Skovby ved Skanderborg

32 timer pr. uge – ansættelse pr. 1. april 2026 eller hurtigst muligt derefter

Menighedsrådet søger en struktureret og imødekommende graver med ansvar for, at kirkegården er indbydende og et helle midt i Skovby for alle, der kommer der.

Vi tilbyder:

  • Dygtige og engagerede kolleger med godt samarbejde og højt humør.
  • Et menighedsråd, der lægger vægt på frihed under ansvar og at understøtte medarbejderne i deres arbejde og sikre relevant kompetenceudvikling.
  • Fleksible arbejdstider med plads til selvstændig prioritering og planlægning på en kirkegård med en maskinpark, der løbende opdateres.
  • En arbejdsplads der lægger vægt på både tradition og fornyelse.
  • Automatisk ringning.

Stillingens indhold:

  • Daglig drift af kirkegården i Skovby, herunder ansvar for renhold og vedligeholdelse af kirke, kirkegård, graverhus og sognehusets have.
  • Varetagelse af gravstedsadministration, gravstedsanvisning og kontakten til kirkegårdens brugere.
  • Praktisk kirketjeneste i forbindelse med gudstjenester og andre aktiviteter. Der er gudstjeneste hver søndag + alle helligdage. Herudover i alt ca. 10 vielser årligt, der primært ligger lørdage og ca. 25 begravelser/bisættelser, der hovedsagelig ligger på hverdage. Herudover er der enkelte aften- og eftermiddagsgudstjenester. Gudstjenester og vielser deles med anden kirketjener (sognehusværten), som har halvdelen. Begravelser/bisættelser deles ikke.
  • Tilsyn med kirkegårdens bygninger.
  • Opstilling af møbler i sognehuset i forbindelse med arrangementer.
  • Gensidig afløsning med graveren i Storring-Stjær i mindre omfang.

Din profil:

  • Du har erfaring eller uddannelse inden for det grønne område – gerne fra arbejde på kirkegårde.
  • Du arbejder selvstændigt, er god til at planlægge din tid og kan være fleksibel i forhold til arbejdstid og opgaver.
  • Du er en engageret og loyal medarbejder, som er interesseret i kirken og dens liv og ønsker at indgå i et konstruktivt samarbejde med kolleger, menighedsråd og frivillige.
  • Du vil i samarbejde med menighedsrådet udvikle kirkegården på driftsøkonomisk vis og sikre den bedste betjening af besøgende på kirkegården.
  • Du er fortrolig med IT og kan varetage kirkegårdens administration ved brug af de relevante IT-systemer bl.a. Brandsoft.
  • Du har gyldigt kørekort B og egen bil til rådighed.

Løn og vilkår

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere.

Nuværende tjenestemandsansatte gravere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for gravere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Årslønnen for en fuldtidsstilling for ikke-faglærte (LG1) indenfor intervallet 336.046 kr. - 413.601 kr. årligt.

Årslønnen for en fuldtidsstilling for faglærte gartnere (LG2) aftales indenfor intervallet 343.808 - 429.972 kr.

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 26.731 kr.

Alle beløb er opgivet i nutidskroner pr. 1.11.25

Løn samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk på 32/37. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Der vil blive indhentet referencer og børne- samt straffeattest forud for ansættelse.

Ansøgning og kontaktoplysninger

Nærmere oplysninger om sognet kan ses på www.skovbykirke.dk.

Ring og hør nærmere om stillingen hos sognepræst Line Nilsson Ravn tlf. 30 12 76 21 og menighedsrådsformand og personaleansvarlig John Karup tlf. 20 49 40 52.

Ansøgning med relevante bilag sendes via ansøgningsknappen.

Ansøgningsfrist er onsdag d. 18. februar kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag d. 23. februar.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.