
Kometen, SFO ved Marie Kruses skole, søger 2 pædagoger 1. april 2026
Vores fantastiske SFO har vokseværk, og derfor søger vi 2 nye medarbejdere til at blive en del af vores team.
Stillingerne er på 35 timer pr. uge. Størstedelen af arbejdstiden er i Kometen og en mindre del i skoleregi.
Kometen er en progressiv institution i konstant udvikling, med et unikt samarbejde med de øvrige fritidshjem/FFO’er i Furesø Kommune. Kometen er samtidig en institution, hvor der stadig er plads, overnatninger, kolonier, aftenarrangementer og meget mere, da vi mener, det er et vigtigt redskab i det tætte relationsarbejde med børnene.
Kometen ligger lige op ad skolen, men i selvstændige lokaler, som er indrettet til fritidsliv med masser af værksteder og legemuligheder for børnene.
Du kan forvente:
- En fagligt funderet og spændende arbejdsplads, der igennem mange år har sprængt skalaen for godt arbejdsmiljø.
- Et velfungerende og rummeligt hus med 220 børn, der hver dag nyder at være i SFO.
- 12 engagerede og dynamiske kolleger, der vægter åbenhed og dialog, frem for snakken i krogene.
- Gode traditioner, samt rum for nye initiativer og ideer. Der er meget højt til loftet, både fysisk og fagligt.
- En synlig ledelse, der er lyttende og i øjenhøjde med sin personalegruppe.
- At få ansvaret, som Kernepædagog, for din egen klasse, som glæder sig til at du kommer.
- Et tæt samarbejde med skolen, men kun undervisningstimer der giver mening for den enkelte. Her er ingen radiatorpædagoger.
Brænder du for udeliv og kreative værksteder, så er Kometen stedet for dig.
Du kan læse mere om Kometen på: www.mks.dk under SFO
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Mads Toft-Olsen på tlf. nr. 44 34 62 01 eller send en mail til: mto@mks.dk
Ansøgningsfrist er den 18. februar kl. 12.00. Der afholdes samtaler i uge 8 og 9.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem FGF og BUPL.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.