
Vi søger en glad, alsidig og fleksibel serviceassistent
Kan du se dig selv som serviceassistent i et af Danmarks største beredskaber, så er det nu, du har muligheden. Vi kan tilbyde ansættelse på en arbejdsplads, hvor det at løfte i flok er omdrejningspunktet for at få hverdagens udfordringer til at hænge sammen.
Jobbet er organisatorisk placeret i vores Sekretariat, hvor du bliver en del af et team på 11 personer, hvor nøgleordene er helhedstænkning, åbenhed, tryghed, tillid og et godt og sikkert arbejdsmiljø, hvilket du bliver en aktiv medspiller i at bidrage til.
Du kommer sammen med vores 3 øvrige serviceassistenter til at spille en central rolle i organisationen, men din vigtigste opgave bliver, at du med ”et smil på læben”, servicerer vores kursister, hvor opgaverne er:
- Klargøring og forberedelse af morgen- og formiddagsforplejning til kursister
- Ved behov hjælper med klargøring og forberedelse af morgen- og formiddagsforplejning til møder
- Oprydning og opvask efter ovenstående
- Ad hoc serviceopgaver som f.eks. indkøb, rengøring af kaffemaskiner, lettere rengøring, blomstervanding m.v.
Vi forventer, at du:
- Er mødestabil, da du har en særdeles vigtig funktion i vores organisation
- Kan have mange bolde i luften, tager ejerskab og ansvar, kan planlægge, har overblik, er effektiv og grundig, kan arbejde selvstændigt og kan opfange og udføre ”når noget skal gøres”
- Med en positiv indgangsvinkel kan navigere i ændringer med kort varsel
- Har lyst til at have kontakt til andre mennesker som f.eks. vores kursister og dine kollegaer
- Kan lide at servicere – og har øje for, at tingene fremstår indbydende
- Har en god fysik
- Behersker dansk i skrift og tale
Det er et krav, at du:
- Har kørekort til kategori B
- Behersker IT på brugerniveau, således du f.eks. kan foretage online-bestillinger af forplejning o.lign.
- Kan aflevere en ren straffeattest
Stillingen er normeret til 22½ t./ugtl., men du skal være indstillet på, at den på sigt kan opnormeres. Arbejdstiden vil på hverdage være kl. 6.30-11.00, dog skal du være indstillet på, at den indimellem kan ændres afhængig af aktiviteterne i huset. Din dag starter kl. 6.30, hvor du, de dage der er behov for det, henter morgenbrød hos vores leverandør, der er beliggende ikke langt fra vores hovedlokalitet. Østjyllands Brandvæsen stiller et køretøj til rådighed hertil, såfremt du ønsker det.
Det skal du vide om os, inden du søger
At være medarbejder i Østjyllands Brandvæsen stiller store krav til din passion, dine faglige kompetencer og dine relationelle, menneskelige egenskaber. I vores Ledelses- og Medarbejdergrundlag, som du finder på vores hjemmeside, kan du læse mere om vores forventninger til dig som ansat i Østjyllands Brandvæsen. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
Vi er drevet af lysten til at gøre en forskel. Det gælder alle afdelinger af Østjyllands Brandvæsen. Det er vigtigt, at du i dit mindset er indstillet på at løfte i flok og træde til, når det gælder. Borgerne er dybt afhængige af vores ydelser, og vi kan ikke svigte den tillid. Det gennemsyrer vores arbejdsplads, og det stiller krav til din indstilling og adfærd.
Østjyllands Brandvæsen er baseret på fire helt grundlæggende værdier, som hedder Safety First, Åbenhed, Tillid og Tryghed. Vi arbejder i en risikofyldt branche og med Safety First mener vi, at medarbejdernes sikkerhed går forud for alt andet. For at vi kan skabe tryghed for borgerne og vores ansatte, er det nødvendigt, at vi kan have tillid til hinanden og tillid mellem ledelse og medarbejdere. Åbenheden er en forudsætning for tilliden. Og tilliden er en forudsætning for trygheden.
Vi arbejder hver dag på at skabe en mangfoldig og klimabevidst arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, plads til humor og luft til indimellem at slå en skæv’er. Vi kæmper for at være en lærende og ikke en bebrejdende organisation.
Spørgsmål?
Spørgsmål til stillingen kan rettes til Sekretariatschef Karina Gregersen på 29 68 56 78 eller kag@ostbv.dk
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter principperne om ”Ny Løn” i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og den forhandlingsberettigede organisation.
Dit arbejdssted vil blive på Østjyllands Brandvæsens hovedlokalitet, som er beliggende på Bautavej 9, 8210 Aarhus V.
Vi opfordrer enhver kvalificeret til at søge jobbet. Østjyllands Brandvæsen er en mangfoldig arbejdsplads, hvor forskellige personligheder, etnicitet, kultur, kompetencer og uddannelsesmæssige baggrunde skal bidrage til at udvikle brandvæsnet.
Ansøgning
Skriftlig ansøgning sendes via knappen ”Ansøg”.
Ansøgningen skal være os i hænde senest torsdag den 5/2-26.
Vi afholder samtaler mandag den 23/2-26 (mellem kl. 7.30-13.00).
Tiltrædelse
Snarest muligt – og senest den 1. april 2026.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.