Projektleder til vedligeholdelsesprojekter

Til værksted i Fredericia (lokomotiver, togsæt og vogne).

Vi søger en erfaren projektleder, som får det overordnede ansvar for kundespecifikke vedligeholdelsesprojekter af lokomotiver, togsæt og vogne.

Om stillingen

Du får her en unik mulighed for at sætte dit præg på igangværende og nye projekter på vores værksted. Som projektleder har du det fulde ansvar for dine projekter – fra opstart til afslutning – og sikrer, at alle succeskriterier opfyldes inden for økonomi, kvalitet, tid og kundetilfredshed. Du fungerer som kundens primære kontaktperson og arbejder tæt sammen med værkstedschefen, lager, indkøb og øvrige interne og eksterne interessenter.

Projektlederen er et essentielt omdrejningspunktet mellem vores kunder, værksted og leverandører og sikrer, at vi fortsat leverer på både pris, kvalitet og deadlines.

Jan Augustesen, Head of Asset Management and Maintenance.

Din overordnede opgave er at

  • lede hele projektets livscyklus fra opstart til afslutning og alle tilknyttede arbejdsgange
  • fungere som primær daglig kontaktperson for kunden
  • sikre opfyldelse af projektets økonomiske mål i alle aspekter, herunder indkøb af reservedele, økonomisk opfølgning, risikominimering og rapportering.

Du har det ledelsesmæssige ansvar for alle aspekter af projektet, herunder:

Vedligeholdelsesprocesser

Ledelse og overvågning af leveringen af ECM 4-ydelser gennem hele projektet, herunder blandt andet planlægning og ledelse af bemanding, opgaver og kvalitet i samarbejde med værkstedschefen og sikring af overholdelse af gældende lovgivning og interne retningslinjer, særligt i relation til uddannelse og kvalifikationer for ECM 4-personale.

Indkøb og reservedele

Du har det overordnede ansvar for indkøb og håndtering af reservedele til det tildelte projekt, blandt andet sikring af rettidig tilgængelighed af reservedele i korrekt kvalitet og mængde, samarbejde med leverandører, kunden og kundens eksterne revisionspartner og det overordnede ansvar for lagerpersonale i relation til projektet.

Din profil

Vi forestiller os, at du:

  • har solid erfaring med ledelse af komplekse, operationelle eller tekniske projekter – gerne inden for jernbane eller lignende brancher
  • har stærk kommerciel og økonomisk forståelse
  • trives i et miljø med mange interessenter og professionelle kunder
  • formår at bevare overblikket i komplekse projekter og arbejde proaktivt med risici og forbedringer
  • taler og skriver dansk og engelsk flydende. Tysk i tale og skrift er en fordel.

Vi tilbyder

  • en central og ansvarsfuld rolle i en teknisk og samfundskritisk branche
  • mulighed for at arbejde med komplekse kundeprojekter inden for jernbane og vedligehold
  • et internationalt koncernmiljø samtidig med lokal teamånd og handlefrihed
  • et fagligt stærkt miljø med engagerede kolleger
  • gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • arbejdssted i Fredericia tæt på offentlige transportmuligheder
  • løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer samt pension og relevante personalegoder

Det grønne alternativ på skinner

Hos DB Cargo transporterer vi gods sikkert rundt til hele Europa via jernbanenetværket. Vi gør det med et grønt hjerte, for vi udleder nemlig mindre CO2e end almindelig vejtransport.

Vores værksted i Fredericia varetager vedligeholdelse af lokomotiver og vogne – både fra faste faciliteter og med et mobilt værkstedsteam – og sikrer, at vores tog altid er klar til at køre.

Klar til at blive en del af DB Cargo?

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Head of Asset Management and Maintenance, Jan Augustesen, på telefon 20 34 74 85 eller pr. mail Jan.Augustesen@deutschebahn.com.

Send din ansøgning og CV via linket. Vi indkalder til indledende samtaler løbende, så søg allerede i dag! Vi ønsker opstart hurtigst muligt.

I DB Cargo har vi et ønske om at give alle ansøgere lige vilkår. Så for at minimere risikoen for bias, opfordrer vi dig, så vidt muligt, til at undlade foto og personlige oplysninger i dit CV.

Ved 2. samtale gennemføres et sanktionscheck jf. Databeskyttelsesforordningen. Vi behandler dit navn opgivet i din ansøgning. Har du spørgsmål, kan du kontakte gdpr.dk@deutschebahn.com

Vi glæder os til at høre fra dig.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.