
Ejendomsmægler – vi matcher rollen til dit erfaringsniveau
Har du lyst til at være en del af en stærk, lokalforankret ejendomsmægler? Og er du klar til at opbygge tillid og skabe langvarige kunderelationer?
Et lokalt team med store ambitioner og godt sammenhold
danbolig Allerød og Hillerød er en del af en af landets mest respekterede ejendomsmæglerkæder. Vi kombinerer stærk lokal forankring med høj faglighed og en professionel tilgang til bolighandel.
Du bliver en del af et kvalitetsbevidst team med pt. 8 engagerede kolleger i de 2 butikker, hvor god kundeservice, seriøs rådgivning og troværdighed er en selvfølge – og hvor der også er plads til et grin i en travl hverdag.
Du skaber bolighandler med værdi og tryghed
Som vores nye kollega får du en central rolle gennem hele salgsprocessen. Du har tæt kontakt med kunder og kolleger og bliver en vigtig brik i butikkens daglige drift. Vi sammensætter rollen ud fra dit erfaringsniveau, og vi sikrer, at du får en meningsfuld og udviklende hverdag fra dag ét.
Afhængig af din erfaring kommer du fx til at:
- kommissionere og sælge villaer, rækkehuse og ejerlejligheder
- følge op på kundeemner og fremdrift i sager
- fremvise boliger og udarbejde for vurderinger
- vedligeholde køberkartotek og bidrage til SoMe-annoncering
- yde professionel rådgivning og sikre trygge handler.
Du har drive, ordentlighed og flair for mennesker
Du er ambitiøs og målrettet, og med dine evner til at skabe tillid og følge op er du typen, der får ting til at ske. Derudover forestiller vi os, at du:
- er sulten og proaktiv – hver dag
- er kundeorienteret og kan skabe relationer
- arbejder selvstændigt og er velformuleret i skrift og tale.
Vil du have dit nye job i hus her hos os?
Vi kalder løbende til samtale, så send gerne din ansøgning allerede i dag.
For yderligere information kan du kontakte Jan Persson, Partner, på tlf. +45 23 27 00 08.
Send din ansøgning pr. mail til jan.persson@danbolig.dk – vi glæder os til at høre fra dig!