
Svanemøllehavnen A/S søger en serviceminded havneassistent og god kollega med tiltrædelse snarest
Vi søger en faglig kompetent person, der kan lide at have kontakt med bådejerne og arbejde i den friske luft i lystbådehavnen. Du skal indgå i et team på i alt 6 dygtige og kompetente ansatte. I travle perioder skal du have overblik, holde hovedet koldt og være parat til at give lidt ekstra. Hvis det er et job du kan se dig selv i, så vil vi opfordre dig til at sende os en ansøgning så hurtigt som muligt.
Nogle nøgleord til stillingen:
- Masser af selvstændigt arbejde udenfor
- Faste arbejdstider
- Håndværksmæssig erfaren og/eller handymand
- Imødekommende over for bådejere
- Være en myndighedsperson og udvise autoritet
- Løsningsorienteret
- Fysisk arbejde og vedligehold
- Kan sejle/betjene mindre havnejolle betryggende
- Forventet starttidspunkt, snarest muligt og inden 07. april 2026
Jobbet:
Stillingen er på 37 timer, men noget overarbejde må påregnes i perioder, specielt ved søsætning og optagning, og som afspadseres på tider med mindre aktivitet. Opgaverne er primært af praktisk karakter, men der er også lidt administrative opgaver, der kræver skærmbetjening. Stillingen aflønnes efter kvalifikationer.
Kvalifikationer:
Det er et ønske, man kan betjene maskiner og evt. har truckcertifikat. Tidligere tilsvarende arbejde og sejladserfaring vil også være en fordel men ikke et krav. Har du erfaring med bådhåndtering, vil det blive vægtet højt.
Det er en forudsætning, at du har et godt humør, kan være en god kollega og være omgængelig overfor bådejerne.
Samtaler holdes løbende og ansættelse hurtigst muligt.
Send din ansøgning og CV via "Ansøg"-knappen, du finder her på siden. Egnede kandidater vil blive inviteret til samtale løbende.
Svanemøllehavnen er Danmarks største lystbådehavn med 1130 pladser.
Havnen vil gennemgå store forandringer den kommende tid, da Vejdirektoratet vil bygge videre på nordhavnstunnelen. Der vil være tunnelarbejde i havnen og en sekundær havn er blevet opført ved Docken på Nordhavnstippen. Denne havn servicerer vi også. Selve byggeriet forventes at være afsluttet i 2028.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.