
VICA Danmark søger byggeleder med sans for kvalitet og godt håndværk
Er du tømrer eller murer med erfaring fra byggepladser – måske som byggeleder, formand eller i en koordinerende rolle – og har du lyst til at tage næste skridt som byggeleder hos VICA Danmark? Trives du med ansvar, overblik og struktur, samtidig med at du har hænderne solidt plantet i det gode håndværk? Så er du måske vores nye byggeleder.
Som byggeleder hos VICA Danmark får du en central rolle i at sikre, at vores projekter bliver leveret i høj kvalitet – både fagligt og i samarbejdet med kunder og kolleger.
Ansvar for byggeprojekter i Storkøbenhavn og Nordsjælland
Med reference til afdelingschef og teknisk leder i Køge bliver du en del af et team af byggeledere, der hver har selvstændigt ansvar for egne projekter – fra ordre til aflevering. Du får ansvaret for projekter i Storkøbenhavn og Nordsjælland og vil blandt andet arbejde med:
- Opmåling og projektforberedelse
- Materialebestilling
- Styring og tilsyn med egne montører
- Koordinering af underentreprenører
- Løbende dialog med kunder
- Digital byggestyring og kvalitetssikring
- Udarbejdelse af simple konstruktions- og montagetegninger
Du deltager i ugentlige byggemøder med de øvrige byggeledere, hvor der deles viden og koordineres på tværs af projekter. I opstartsperioden vil der indgå montageoplæring, så du får et solidt kendskab til vores produkter og løsninger.
Din baggrund
Vi forestiller os, at du enten har erfaring som byggeleder – eller kommer fra en rolle som tømrer, bygningssnedker eller murer, hvor du har haft ansvar for koordinering og kvalitet på byggepladsen.
Det vigtigste er, at du:
- Har flere års praktisk erfaring fra byggeri
- Har blik for kvalitet og detaljer
- Trives med at tage ansvar og skabe struktur
- Kan lede både egne folk og underentreprenører
- Er god til at skabe tillid hos kunder gennem tydelig og professionel kommunikation
Du arbejder struktureret, har gennemslagskraft og går gerne den ekstra meter for at sikre et resultat, du kan stå inde for.
Dansk i skrift og tale på højt niveau er et krav – engelsk er en fordel.
Bliv en del af en ambitiøs vækstvirksomhed
Du tilbydes en fuldtidsstilling i en virksomhed i kraftig udvikling med højt til loftet, uformel omgangstone og gode muligheder for indflydelse. Løn og vilkår aftales efter kvalifikationer på et konkurrencedygtigt niveau.
Ansøg via knappen ”Ansøg” hurtigst muligt.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Søren Haugaard Engel på 48 80 35 78.
Vi indkalder løbende og lukker stillingen, når den rette kandidat er fundet. Ansøgningsfrist: 5. februar.
Om VICA Danmark
VICA Danmark blev grundlagt for 20 år siden af to jyske tømrer-kammerater med en klar ambition: at skabe højkvalitetsløsninger og kundernes nye yndlingsrum. I dag er vi en gazellevirksomhed med tre showrooms i Kolding, Køge og Aalborg, 60 medarbejdere og mere end 10.000 leverede løsninger i hele Danmark.
Vi bygger på solidt håndværk, tidløst design og et højt serviceniveau – og vi er stolte af at skabe uderum, hvor mennesker har lyst til at være.
Læs mere på vica.dk.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.