Graver søges til Fjelsø Kirke
Da vores graver gennem 28 år har valgt at gå på pension, søger vi en ny graver til Fjelsø Kirke, Vesthimmerlands provsti fra 1. april 2026. Vi søger en empatisk, stabil og imødekommende graver. Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt, og at du vil møde både kolleger, kirkegængere og kirkegårdens brugere med en positiv og udadvendt attitude.
Stillingen er på 35 timer pr. uge.
Graveren skal varetage følgende opgaver:
- Daglig drift af kirkegården
- Rengøring af kirken og graverfaciliteter
- Praktiske funktioner i forbindelse med begravelseshandlinger
- Kirketjeneste ved gudstjeneste og kirkelige handlinger
- Varetagelse af administrative opgaver forbundet med kirkegårdens drift.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker ved Fjelsø Menighedsråd, Knabervej 155, 9620 Aalestrup.
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke-og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk. Nuværende tjenestemandsansatte gravere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for gravere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 1, da der ikke er krav om gartnerisk uddannelse. Årslønnen aftales indenfor intervallet 340.957 kr. – 413.600 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 26.731,30 kr. (nutidskroner).
For flere oplysninger kontakt graver Arne Mogensen på tlf. 4089 7210.
Ansøgningen med relevante bilag sendes til 8520fortrolig@sogn.dk.
Ansøgningsfrist 11. februar. Samtales forventes afholdt i 17. februar.