
Driftsansvarlig for museumsbutikken og event-afvikling
Vil du være med til at give gæsterne på Dansk Jødisk Museum en varm og nærværende modtagelse og oplevelse? Trives du med at møde mange mennesker, skabe gode oplevelser fra billetsalg til gæsten forlader museet, holde styr på vagtplaner og med en sans for hvordan man sælger historie, så er det lige dig vi mangler.
Om stillingen
Som ansvarlig for museumsbutikken bliver du en central del af gæstens oplevelse på museet. Du skal udvikle og drive butikken med fokus på kvalitet, æstetik og fortællinger, der knytter sig til museets udstillinger og arbejdsområde. Gæsten skal kunne tage historien med hjem efter et besøg på museet. Du skal med andre ord kunne kombinere forretningssans med formidling.
Dertil kommer servicering af museets gæster og varetagelse af museets dygtige studenterkorps, der sørger for dækningen af billetsalget, værtskab, butikssalg etc.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Daglig drift og udvikling af museumsbutikken
- Skabe en indbydende og inspirerende butiksoplevelse for gæsterne
- Samarbejde med museets faste stab om afvikling af events
- Håndtering af lager, økonomi og leverandørkontakt
- Udarbejdelse og håndtering af vagtplaner m.m.
Vi søger dig, der:
- Er samarbejdsvillig og trives i et lille, dedikeret team, hvor vi løfter i flok
- Kan arbejde struktureret og selvstændigt
- Har sans for detaljer og kvalitet
- Har interesse for kultur, historie og design
- Har erfaring med ledelse i butik eller detailhandel (gerne med fokus på kulturinstitutioner)
- Gode engelskkundskaber
- Udadvendt, imødekommende og rolig i mødet med mange forskellige gæster
- Har sans for fortællingen og ser salgspotentialet i museets brand og fortællinger
Vi tilbyder:
- En spændende stilling i et unikt museum med stærke fortællinger
- Mulighed for at præge udviklingen af museumsbutikken
- Udvikling af nye produkter, der både sælger og formidler historie
- Et inspirerende arbejdsmiljø med engagerede kolleger
Stillingen er på 30 timer ugentligt, og kan inkludere weekend- og aftenarbejde. Stillingen ønskes besat senest 1. april. Løn og ansættelse vilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Læs mere om museet på jewmus.dk.
For spørgsmål til stillingen kontakt museumsinspektør Sara Fredfeldt Stadager på sf@jewmus.dk eller mobil 9123 0722.
Dansk Jødisk Museum er et statsanerkendt kulturhistorisk museum, der arbejder med dansk jødisk historie.
Dansk Jødisk Museum arbejder aktivt for at fremme ligestilling og opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Ansøgningsfristen er den. 2. februar 2026. Vi forventer at holde samtaler i midten af februar. Send din ansøgning og CV via knappen 'Ansøg'.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.