Kreativ og nærværende pædagog eller pædagogmedhjælper

Marie Mørks Skole er en traditionsrig tosporet skole med mottoet: Modig, Munter og Mild. Skolen blev startet i 1895, og bygger på realskoletanken og Grundtvigs tanker om fællesskab.

Vi har 21 klasser med i alt 500 dygtige elever. Skolen har derudover en lige så engageret personalegruppe med stærkt samarbejde som fundament for udvikling af en inspirerende skoledag. Nu søger vi en ny kollega til skolens SFO; Mariehuset.

Over de næste seks måneder vil vi i Mariehuset have et generationsskifte og ansætte 3-4 nye kollegaer. Derfor søger vi i denne stilling lidt bredt og modtager gerne både faglærte og ufaglærte ansøgninger.

Jobbet:

Vi søger en pædagog eller pædagogmedhjælper til Mariehuset. Selvom skolen er en ældre skole, så er Mariehuset i sin nuværende form fra 2016 i nye flotte lokaliteter og gode udearealer.

Vi ser gerne, at du har interesseområdet: Indeliv og krea. Vi har mange børn, der nyder fordybende aktiviteter inde døre. Kreative projekter i ro og mag.

Marie Mørks Skole har ikke indført folkeskolereformen og har derfor kortere skoledage og dermed mere tid på barnets præmisser i SFO’en. Derfor ønsker vi et højt pædagogisk fagligt niveau i den tid, da vi tror, at netop denne tid er meget værdifuld for barnets udvikling.

Vi lægger vægt på, at du:

  • har en naturlig tilgang til arbejdet med børn.
  • kan skabe motivation og arbejdsglæde.
  • har faglige ambitioner og kan arbejde med børnenes gruppedynamik.
  • er en konstruktiv teamspiller.
  • kan noget med indeliv og kreative aktiviteter.

Vi kan tilbyde:

  • et spændende arbejde med 11 dygtige kollegaer og et godt arbejdsmiljø.
  • rigtig søde børn.
  • tillidsfuldt samarbejde med ledelsen.
  • en engageret forældrekreds.

Ansættelse: Ca. 85% eller 32 ugentlige timer pr. 1. marts 2026 (eller før, hvis det er muligt).

Løn og ansættelsesforhold:

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ved ansættelse indhentes børne- og straffeattest.

Ansøgningsfrist tirsdag d. 27. januar 2029 kl. 12:00.

Samtaler forventes afholdt torsdag d. 29. januar kl. 16:00-18:00.

Yderligere oplysninger:

Du kan få mere at vide om stillingen ved henvendelse til SFO-leder Louise Brandt på mail: louise.brandt@mms.dk eller telefon: 4826 1005.
Yderligere oplysning om skolen finder du på www.mms.dk.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.