Sekretær med start 1. april 2026

Da vores mangeårige sekretær går på pension, søger vi hendes afløser. Vi leder efter dig, som trives i et alsidigt job med forskellige opgaver og udfordringer. Vi ønsker stillingen besat pr. 1. april 2026. De første par uger vil vores afgående sekretær sørge for grundig overlevering og oplæring. Stillingen er på 35 timer om ugen.

Du vil blive en del af et tæt samarbejde med din sekretærkollega, som primært arbejder med elevadministration samt forstander og viceforstander. Vi forventer, du kan arbejde selvstændigt, tage ansvar og har lyst til at byde ind i hverdagen. Du ser muligheder frem for begrænsninger og bidrager aktivt til skolens hverdag.

Vi forestiller os at du:

  • Har en relevant uddannelse indenfor økonomi.
  • Har erfaring med bogholderi og også gerne med løn, afstemning, årsregnskab og refusion.
  • Er fortrolig med IT og arbejder hjemmevant i de relevante IT-programmer.
  • Er imødekommende og trives med kontakt til elever, forældre, ansatte og samarbejdspartnere.
  • Kan smile – også når det er gennem telefonen.
  • Har sans for orden, struktur og overblik – også når der er mange bolde i luften.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Daglige administrative opgaver i tæt samarbejde med hele organisationen.
  • Budgetopfølgning sammen med ledelsen, herunder afstemning, årsregnskab og kontakt til revisor.
  • Bogholderi og lønadministration.
  • Supplere den anden sekretær om elevadministration, herunder støtte/skolepenge og administration af elever og forældre. Vi bruger KOMIT og VIGGO.
  • Administration af skolens udlejning af lokaler.
  • Forskellige ad hoc-opgaver, da to dage sjældent er éns.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med meningsfulde og varierede opgaver.
  • Et spændende og alsidigt job og en arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden, har let til smil og humor.

VGIE er en almen efterskole beliggende i Vojens. Vi har 207 elever fordelt på 9. og 10. klasse, som alle har sporten som fælles interesse. Vi sætter fællesskabet højt, og bestræber os på at give alle unge mennesker de bedste rammer for, at de kan få et spændende og udviklende efterskoleophold.

Ansøgningsfristen er torsdag d. 12. februar 2026, og vi forventer at afholde samtaler

onsdag d. 18.februar 2026.

Har dette fanget din interesse, så send din ansøgning og de nødvendige bilag til vgie@vgie.dk.

Ved yderligere spørgsmål kontakt da konstitueret forstander Annika Hundebøl på skolens tlf. 74541129 eller ovenstående mail.