
Purchase coordinator
Motiveres du af at indkøbe råvarer fra vores kontaktnet af fødevareleverandører over hele verden?
Så er det lige netop dig vi søger som vores nye Purchase Coordinator i vores Supply Chain Operations team.
Som Purchase Coordinator får du mulighed for at præge din hverdag og karriere i en ambitiøs international fødevarevirksomhed. Vi vil gerne have dig med holdet som har god erfaring med indkøb på basis af salgsordre, solid erfaring med ordrehåndtering på globalt plan, et godt humør og gode samarbejdsevner!
Primære arbejdsopgaver
Som Purchase Coordinator bliver du en vigtig del af vores Supply Chain Operations team, der på daglig basis sørger for, at vores Emborg brand kommer fra leverandør til kunde. Dine primære arbejdsopgaver bliver:
- Indkøbe på basis af salgsordrer
- Dokumentation på indkøbsordrer, hvor varer skal eksporteres til 3. land
- Kontakt/koordinering med lager i ind- og udland
- Samarbejde med fragtafdelingen
- Daglig kontakt til leverandører i hele verden
- Intern koordinering i organisationen.
Din profil
- Erfaring fra en større indkøbsafdeling og gerne en uddannelsesmæssig baggrund indenfor indkøb/supply chain
- Gerne flere års erfaring med ovenstående opgaver
- Dansk og Engelsk i skrift og tale, og tysk en fordel men ikke et krav
- Generelt godt hjemmevant i Office-pakken – herunder indgående kendskab til Excel. Kendskab til Microsoft Dynamics AX er en fordel.
Personlige egenskaber
Som person trives du i en hverdag hvor ikke to dage er ens. Du er selvstændig, omstillingsparat og drives af at have mange bolde i luften samt evner at bevare det store overblik. Du forstår vigtigheden i at være detaljeorienteret, kvalitetsbevidst og struktureret i din opgaveløsning og evner at kommunikere klart og entydigt med flere forskellige samarbejdspartnere. Samarbejde og team vægter du desuden højt.
Du tilbydes
En spændende arbejdsplads med stor frihed under ansvar, og hvor du har stor mulighed for at præge din egen hverdag. Du bliver en del af teamet i Supply Chain Operations, Replenishment, som udover dig består af 6 passionerede kollegaer, der alle vil gøre deres til at hjælpe dig godt i gang. Derudover får du selvfølgelig løn efter kvalifikationer, pensionsordning, sundhedsforsikring, lækker frokostordning og stor fleksibilitet i det daglige. Stillingen refererer til Replenishment Manager, Supply Chain Operations.
Ansøgningsfrist
Stillingen besættes hurtigst muligt, så kontakt FoodCareer allerede i dag. Christian Saabye Simonsen træffes på mobil 51 30 68 66. Send venligst din motiverede ansøgning og CV via nedenstående link.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.