Er du vores nye montør til gadebelysning?

Kunne du tænke dig at have de danske veje som din arbejdsplads?

I EDF Danmark servicerer og fornyer vi gadebelysningen og anden teknisk infrastruktur i flere kommuner fordelt udover Sjælland, heriblandt København, Roskilde, Hillerød og Frederiksberg. Vi er så heldige at have de mest engagerede og kompetente teams af teknikere, og de står alle klar til at byde dig velkommen.

Udendørsarbejde hele året – noget for dig?

Vores montører arbejder udendørs hele året rundt uanset vind og vejr – der findes ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning – og vi sørger naturligvis for den helt rigtige påklædning til dig.

Du bliver en del af et team, der brænder for deres arbejde, og som er gode til at hjælpe hinanden.

Det er en fordel hvis du kan sige ja til følgende

  • Du er uddannet elektriker.
  • Du har erfaring med drift af gadebelysningsanlæg og gerne også installation af ladestandere.
  • Du har stort kørekort, eller du er villig til at tage det, når du starter din ansættelse hos os.

Om dig

  • Du arbejder selvstændigt med et godt overblik og tager ejerskab for dine opgaver.
  • Du er kvalitetsbevidst, omhyggelig og løsningsorienteret.
  • Du forstår, taler og skriver dansk (eller engelsk).
  • Du bidrager til det gode samarbejde og arbejdsmiljø.
  • Du vil gerne være del af den grønne omstilling i Danmark.

Hos os får du

  • Et ansvarsfuldt job i en virksomhed som vægter godt arbejdsmiljø og kollegialt sammenhold højt, og hvor vi har flere årlige fælles sociale arrangementer.
  • Frihed under ansvar og plads til forskellighed.
  • Faglig sparring og gode kolleger, der kan lide at arbejde sammen.
  • En god og rummelig arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • God løn plus pension og sundhedsforsikring.

Ansættelsesvilkår

  • Du ansættes som timelønnet under Industriens Overenskomst.
  • Arbejdstiden er 37 timer ugentlig fordelt i tidsrummet 7.00-15.00 mandag til torsdag og 7.00-14.30 fredag.

Global virksomhed med lokal tilstedeværelse

Som en del af det internationale EDF Power Solutions fokuserer EDF Danmark på vedvarende energi og innovative low-carbon løsninger. Vi specialiserer os i at designe, vedligeholde og modernisere den tekniske infrastruktur for at skabe intelligente og bæredygtige lokalsamfund. Vores mission er at kombinere lokal ekspertise med global viden for at hjælpe vores kunder med at accelerere dekarboniseringen.

Vi er kendt for at levere en høj servicekvalitet og for at optimere den grønne omstilling for vores kunder.

I Danmark er vi ca. 90 kolleger, og har base i Hvidovre. Vi har medarbejdere fra flere dele af verden, og med en venskabelig omgangstone og ambitiøse vækstmål, har vi et godt samarbejde med stor faglig stolthed, variation og fleksibilitet i hverdagen.

Er du interesseret?

Send dit CV/ansøgning via QuickApply; tiltrædelse er snarest muligt, men vi holder samtaler løbende og venter naturligvis på den helt rigtige kandidat.

Har du spørgsmål, så ring til Betinna Bentzen (HR) på tlf. 32 64 10 00 og hør mere.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, der ikke er relevant i rekrutteringsprocessen.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.