
Fossflakes A/S søger produktionsmedarbejdere på forskudt arbejdstid
Fossflakes A/S oplever en stigende efterspørgsel og vi søger derfor nye kollegaer i vores team af medarbejdere der arbejder på forskudt arbejdstid i produktionen.
Arbejdstid:
Vi producerer i tidsrummet kl. 07.00-00.05 mandag til torsdag, og fredag 07.00-12.40. Du vil primært indgå i teamet der arbejder 34 timer mellem kl. 15.00-00.05 mandag til torsdag.
Dine arbejdsopgaver omfatter:
- Betjening af vores pude- og dynefyldemaskiner
- Færdigsyning af fyldhullerne.
- Kvalitetskontrol.
- Af- og pålæsning af biler og containere.
Din profil:
Du kommer sikkert fra en produktionsvirksomhed og har erfaring med, at stå ved en produktionslinje. Du er stabil, ansvarsfuld, fleksibel og fungerer godt i et team. Vi arbejder med jobrotation, hvilket betyder, at du kommer til at indgå i et team af medarbejdere.
Vi ser gerne, at du:
- Har erfaring fra produktionsvirksomheder.
- Har erfaring med betjening af automatiske produktionsanlæg på operatørniveau.
- Har erfaring med at sy, gerne erhvervsmæssigt. dog ikke et krav
- Er stabil, ansvarsfuld, kvalitetsbevidst og samarbejdsorienteret.
Personlige og sociale kompetencer:
Du er selvstændig, engageret og kvalitetsbevidst. Fleksibel i forhold til opgaver og kolleger i produktion. Samarbejdsorienteret, udadvendt og imødekommende. Har vilje og evne til at lære nyt. Du er i stand til at bevare overblikket i en presset arbejdssituation, og på forsvarlig måde at prioritere blandt flere opgaver.
Du tilbydes
Et spændende job i en dynamisk og udviklingsorienteret virksomhed med moderniseret produktionsapparat. Værdibaseret ledelse med fokus på åbenhed, ærlighed, gensidig respekt og en uformel omgangsform i et positivt arbejdsmiljø. sundhedsforskning, tandforsikring, arbejdstøj, frugt og kaffeordning
Ansøgningsfrist og yderligere information:
Ansøgning med CV sendes pr. e-mail til driftsleder Anita Andersen på AA@fossflakes.com senest mandag den 26. januar 2026. Der holdes løbende samtaler, og stillingen besættes, når de rette er fundet.
Du er velkommen til at kontakte driftsleder Anita Andersen for yderligere oplysninger.
Om Fossflakes A/S
Fossflakes er en internationalt orienteret virksomhed med ambitioner om yderligere vækst. Vi beskæftiger ca. 35 medarbejdere. Baseret på et patenteret allergivenligt pude- og dynefyld udvikler, designer og producerer vi bl.a. puder, dyner, komfort- og støttepuder, der alle er ”Made in Denmark” og som anvendes over hele verden. Du kan læse mere om Fossflakes A/S på vores hjemmeside www.fossflakes.com.