Kvalitetskoordinator til KSM Steel A/S

Vil du være med til at sikre kvaliteten i en virksomhed, der lever af at levere kvalitetsarbejde?

Hos KSM Steel A/S søger vi en kvalitetskoordinator med erfaring fra stål- og metalindustrien, som brænder for at gøre en forskel i praksis – ikke kun på papiret. Du bliver bindeleddet mellem kvalitet, produktion og ledelse og får en central rolle i at sikre, at vores kvalitetsarbejde fungerer i hverdagen.

Dine opgaver

  • Sikre og udvikle kvalitetsarbejdet i tæt samarbejde med produktionen og ledelsen
  • Arbejde med og vedligeholde standarder som ISO 9001, ISO 45001, ISO 14001, EN 1090 og ISO 3834-1
  • Gennemføre og følge op på audits, dokumentation og kvalitetskontrol
  • Håndtere afvigelser, reklamationer og korrigerende handlinger – og sikre, at læring omsættes til handling
  • Samarbejde med vores svejsekoordinator og være den, der rejser flaget, hvis kvalitetskrav ikke forstås eller efterleves

Vi forestiller os, at du...

  • Har erfaring fra smede-, stål- eller metalindustrien og forstår produktionsprocesserne i praksis
  • Kan begå dig på engelsk både mundtligt og skriftligt
  • Har arbejdet med kvalitet – formelt eller uformelt – og trives med at tage ansvar
  • Er synlig i hverdagen, skaber dialog på tværs af afdelinger og tager initiativ, når noget ikke fungerer
  • Er struktureret og fleksibel – du ved, at virkeligheden i produktionen kræver begge dele
  • Er en naturlig autoritet, der vinder respekt gennem faglighed og tilstedeværelse

Vi tilbyder

  • En rolle med stor indflydelse og mulighed for at præge kvalitetsarbejdet i virksomheden
  • Kort vej fra idé til handling – dine input kan hurtigt blive til virkelighed
  • Et stærkt fagligt miljø med dygtige kolleger og en uformel tone, hvor vi siger tingene, som de er
  • Mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt i en virksomhed, der prioriterer kvalitet

Interesseret?

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning via Quick Apply eller kontakt Per Møller på +45-51944191 for en uforpligtende snak. Måske er det dig – eller én, du kender – vi leder efter!

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.