Udekørende køletekniker med base i Aalborg - Exodraft Climate ApS

Er du klar til et selvstændigt og udfordrende job, hvor frihed under ansvar vægtes højt og har du erfaring med kommercielle anlæg, CO2, Propan og HFC? så er dette en mulighed for dig!

Vi søger en kvalitetsbevidst og engageret køletekniker til servicering af vores kunder i Jylland med tilhørsbase i Aalborg.

Vi forstiller os, at du har erfaring med kommercielle anlæg, CO2 & Propan, og brænder for forsat at arbejde med dit fag. Du bliver en del af et stærkt team af kollegaer med kompetencer indenfor klima, køl & frost. I fællesskabet sikrer I effektiv drift og projektleverancer.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Montage- & serviceopgaver
  • Fejlfindingsopgaver på større og mindre kommercielle anlæg
  • Udfærdigelse af servicerapporter
  • Lovpligtige eftersyn

Vi forventer, at du har:

  • Erfaring inden for klima, køl & frost
  • Kølecertifikat Type 2 eller minimum C-Certifikat
  • Gyldigt kørekort (kategori B)
  • Grundlæggende PC-færdigheder
  • Gode samarbejdsevner og lyst til at lære nyt

Vi tilbyder:

  • Tæt samarbejde med erfarne kollegaer
  • Ansættelse under Industriens Overenskomst
  • Pensions- og sundhedsforsikring
  • Attraktiv løn og personalegoder
  • Faglig udvikling og relevant efteruddannelse

Lyder det spændende?

Send dine kontaktoplysninger samt kort CV via knappen Søg stillingen nedenfor.

Om Exodraft Climate ApS

Exodraft Climate ApS er en del af Exodraft Group A/S og leverer løsninger inden for køl, frost og klima til kommercielle-, industrielle- og offentlige virksomheder med både projektering, design, installering og idriftsættelse samt 24/7 servicering og vedligeholdelse. Exodraft Climate er landsdækkende med afdelinger fordelt i Gråsten, Køge, Nykøbing Falster, Rødekro, Aarhus og Aalborg.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Ole Skousbøll
2520 9050

Ansøgningsfrist: Løbende