
Boligsocial medarbejder
Brænder du for at skabe trygge og inkluderende fællesskaber? Vil du bidrage med at understøtte beboerdemokrati og sikre nye boligsociale tiltag i Postfunktionærernes Andelsboligforenings (PAB) 27 afdelinger? Er du tillidsvækkende, empatisk og god til at skabe bånd til mennesker, heriblandt mennesker, som kan have brug for en hjælpende hånd? Så har vi jobbet til dig.
FA09 søger en fuldtids boligsocial medarbejder til medlemsorganisationen PAB. PAB er en almen boligforening, som blev stiftet den 25. september 1943. PAB råder over mere end 4.000 boliger fordelt på 27 afdelinger.
Om jobbet
Som boligsocial medarbejder bliver du en del af et team på 8 personer, som bl.a. inkluderer en social koordinator og en studentermedarbejder, der læser psykologi. Du får kontorplads på Amager, og du vil have din gang i PAB’s boligafdelinger, hvor du i samarbejde med afdelingsbestyrelser og driftspersonale skal støtte op om og sikre social sammenhæng internt i afdelingerne og eksternt via vidensdeling til de andre PAB- afdelinger.
Dine primære opgaver vil være at:
- samarbejde tæt med afdelingsbestyrelser om nye sociale tiltag, synlighed og god kommunikation
- understøtte og udbygge beboerdemokratiet i PAB’s afdelinger
- lave opsøgende arbejde – efter henvendelse fra bestyrelser og kolleger
- rådgive og vejlede den enkelte beboer og brobygge til relevante kommunale og private instanser
- have dialog og forhandlinger med kommuner
- forebygge/løse eventuelle konflikter omkring beboersager
- bistå administrationen og den lokale drift i forhold til f.eks. huslejerestancer, vedligeholdelsesproblemer i boliger, fogedsager, etc.
Din profil
Vi forventer, at du har:
- en relevant socialfaglig uddannelse fx socialrådgiver, socialpædagog eller lign. og/eller:
- erfaring fra lignende job og gerne viden om og erfaring med psykisk sårbare borgere, komplekse sociale sager, udsathed og konflikthåndtering
- indgående kendskab til sociallovgivningen og kommuners funktion som service/myndighed.
- Derudover er kendskab til den almene sektor en fordel – men ikke et krav.
Herudover lægger vi vægt på, at du:
- har erfaring med opsøgende og relationsbaseret samarbejde
- har stærke relationelle kompetencer og gode samarbejdsevner
- kan fungere som sparringspartner for afdelingsbestyrelser, beboere og kolleger
- er tålmodig og vedholdende, kan mægle i konflikter og hjælpe beboerne med selv at finde løsninger på deres konflikter
- er udadvendt og imødekommende
- er stærk i både skriftlig og mundtlig kommunikation, både på dansk og engelsk
- er glad for skiftende arbejdstider, da der vil forekomme en del aftenmøder
- har kørekort og kan stille egen bil til rådighed, da der vil være en del kørsel i forbindelse med jobbet. Du vil modtage kørselsgodtgørelse i henhold til statens takster.
Vi tilbyder
- Et fagligt stærkt og velfungerende kollegateam, der har det sjovt i det daglige
- En ugentlig arbejdstid på 37 timer inkl. frokostpause
- Sundhedsforsikring
- Løn og pensionsordning efter gældende overenskomst med BL
- Da stillingen kun har eksisteret i organisationen et par år, vil der være god mulighed for indflydelse på opgaver og tilrettelæggelse af arbejdet
Vi hører gerne fra dig
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kollegiechef Charlotte Simonsen på tlf. 20 92 72 06.
Ellers ser vi frem til at modtage din ansøgning og dit CV senest den 7. februar 2026 via linket ’Ansøg’ nedenfor. Vi forventer at afholde 1. samtale den 17. februar og 2. samtale den 23. februar 2026.
Om PAB og FA09
Du kan læse mere om PAB her: https://pab.dk/, og du kan blive klogere på FA09, og hvad du kan blive en del af, ved at se denne video her.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.