
Til ung og spændende virksomhed i Skovlunde søges en erfaren salgschef/KAM til et team af dedikeret salgskonsulenter
Deli Drengene er distributør og markedsførende af delikatesser til Detail og Foodservice sektoren i Danmark og vinder af Gazelle priser 7 gange over de sidste 9 år.
Unik stilling med både KAM og salgsstyrke ansvar
Til detailmarkedet søger vi en KAM/salgschef, med ansvar for et bredt udsnit af detailkæder og ledelse af vores team af salgskonsulenter.
Den person vi søger, har en forståelse for, og lyst til at være med til at sætte virksomhedens vækststrategi samt ikke mindst forfølge dem sammen med sine kollegaer.
De væsentligste ansvars- og arbejdsområder er:
- Budgetansvar for salgsteam samt for relevante kædekunder.
- Udvikle nye løsninger og koncepter i samarbejde med virksomhedens kunder.
- At kunne motivere, sparre, udvikle og følge op på sit salgsteam. Samkørsel vil være en stor del af jobbet.
- Ansvarlig for forhandling af løn og MUS for sit team.
- Bevare og udvikle en fælles teamånd hvor viljen til salg er stærk.
- Kan se muligheder i markedet og agere hurtigt når de opstår
Vores optimale profil kan sige ja til følgende:
- Har erfaring fra lignende stilling hvor du har bevist du kan drive et team, samt skabe stærke resultater på KAM niveau.
- Analytisk anlagt med god økonomisk forståelse.
- Har en struktureret tilgang til et sortiment med mange muligheder og kan prioritere egne og teamets indsatsområder.
- Behersker flydende dansk, både tale og skrift.
- Generelt god erfaring med Office-pakken,
- Har du erfaring med CRM system er det en stor fordel
Deli Drengene er beliggende i Skovlunde pt. men flytter til Greve marts 2026. Vi er ca. 20 fuldtidsansatte.
Virksomhedens profil: Vi er som virksomhed salgs- og kunde drevet. At kunne levere spændende og relevante produkter til kunder og slutforbrugere gennemsyrer vores DNA.
Der er højt til loftet hvad angår medbestemmelse, og vi arbejder med frihed under ansvar og passer på hinanden. Derfor søger vi også kollegaer der har selvdisciplin, og sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde om det så er på lageret, i marken eller på kontoret. Alle funktioner er vigtige for at virksomheden kan blive ved med at være en succes.
Løn efter aftale. Pension og sundhedsforsikring er inkluderet i stillingen. Mulighed for bil efter aftale.
Arbejdssted: Fra april 2026 i Greve.
Søg gerne hurtigst muligt, stillingen vil blive besat når den rette person er fundet.
Ansøgning og C.V. sendes via Jobindex.
I tilfælde af spørgsmål kan Steffan Jacobsson kontaktes på: shj@delidrengene.dk eller 40 61 52 24.
Tidsfrist: Hurtigst muligt.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.