Projektingeniør til mekanisk konstruktionsafdeling

Brænder du for mekanisk design? Og vil du være med til at udvikle skræddersyede løsninger til automationsanlæg for materialehåndtering i hele verden? Så har du lige nu chancen for at blive en del af vores hold.

Vi søger lige nu maskiningeniør til vores mekaniske konstruktionsafdeling

Hos C&H System i Næstved søger vi en projektingeniør til vores konstruktionsafdeling, der med udgangspunkt i vores eksisterende produktportefølje kan tage ansvar for egne konstruktionsopgaver og projekter fra start til slut i tæt samarbejde med projektledere og vores kunder.
C&H System har siden 1968 leveret driftssikre maskiner til industrien. Vi er en del af Qubiqa Group, som har rødder helt tilbage til 1945. Qubiqa A/S består af flere selskaber, der samarbejder om at levere innovative løsninger til kunder over hele verden.

Du vil indgå i et team af i øjeblikket 3 konstruktører og ingeniører i konstruktionsafdeling, hvor du skal bidrage til at styrke den faglige profil yderligere. Konstruktionsafdelingen er en del af vores Operation, hvor du sammen med vores polske søsterfirma og produktion, vores Automations- og montageafdeling skal vedligeholde og udvikle vores automationsløsninger til en række af vore større kunder.

Hos os er der kort vej fra idé til handling, og vi arbejder tæt sammen på tværs af afdelinger i en flad organisationsstruktur. Hos C&H System bliver du en del af en virksomhed, hvor du sammen med dine kollegaer får mulighed for at følge dine projekter fra idé til den færdige maskine, der står klar i montagehallen.

Dine primære ansvarsområder

Som projektingeniør i konstruktionsafdelingen vil du få en central rolle i tilpasning, optimering og udvikling af vores nuværende maskiner samt design og udvikling af nye. Du vil arbejde tæt sammen med vores kunder og leverandører og sikre, at maskinerne lever op til kundernes behov og krav.
Dine opgaver inkluderer:

  • Konstruktion og 3D-tegninger i SolidWorks
  • Udfærdigelse af produktionsmateriale, styklister og produktionstegninger
  • Dagligt arbejde i ERP-system; kendskab til SAP er en fordel
  • Kontakt til kunder, underleverandører og andre afdelinger i virksomheden
  • Konstruktion, optimering og udvikling af maskiner i henhold til kundernes krav, maskindirektivet samt gældende love og regler for maskinsikkerhed
  • Arbejde på 3-4 projekter ad gangen i forskellige tempi. Store projekter varer typisk 9-11 måneder og små 4 måneder.

Vi søger dig, der:

  • Er uddannet maskiningeniør – eller tilsvarende.
  • Har erfaring med konstruktion – gerne fra en tilsvarende branche.
  • Har erfaring med konstruktion og design i 3D, gerne i SolidWorks.
  • Har viden om maskinsikkerhedskrav, herunder brugersikkerhed, driftssikkerhed, kapacitet osv.
  • Kan kommunikere mundtligt og skriftligt på engelsk, herunder har dokumenteret erfaring med at udarbejde dokumentation på engelsk.
  • Har en struktureret arbejdsstil, som især kommer til udtryk i udarbejdelsen af dokumentationen.
  • Har ønske om og erfaring med at være mekanisk lead på projekter.
  • Har erfaring med at arbejde på flere projekter ad gangen. Man skal kunne arbejde fleksibelt og håndtere at blive kastet rundt mellem opgaverne og projekterne.

Hvad tilbyder C&H System & Qubiqa Group?

Hos C&H System bliver du en del af et engageret team, hvor der er gode faglige og personlige udviklingsmuligheder. En uformel omgangstone og gensidig respekt er en naturlig del af hverdagen.
Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, pension, sundhedsforsikring, frokostordning, nødvendigt IT-udstyr samt fleksibilitet og mulighed for lejlighedsvis hjemmearbejde.

Lyder det som noget for dig?

Så send os allerede i dag dit CV samt ansøgning via knappen "Ansøg" på denne side.
Qubiqa Group er en mangfoldig koncern, hvor medarbejderne forenes af fælles værdier. Vi opfordrer derfor alle til at søge – uanset etnisk baggrund, køn, alder, seksualitet, handicap eller religion.
Vi behandler dine data fortroligt gennem hele forløbet.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte HR-partner Camilla Jørgensen på +45 81 40 18 64.
Vi glæder os til at høre fra dig!