
Pædagog til lille grøn børnehave med højt til loftet – er det dig?
Elsker du børneliv, kollegaskab og en arbejdsplads, hvor idéer får lov at spire?
Den Selvejende Daginstitution Solbakken søger en uddannet pædagog til vores børnehave – uanset om du er ny i faget eller har mange års erfaring i rygsækken.
Hos os får du:
- Et stærkt, nærværende kollegafællesskab med høj arbejdsglæde
- Små børnegrupper og god normering: 3 voksne til 20 børn på hver stue
- En stor, naturrig legeplads midt i byen – med bålplads, dyrkning, smådyrsjagt og masser af frisk luft
- En arbejdsplads, hvor vi tør tænke nyt og altid sætter børnenes perspektiv først
Om dig
Vi leder efter en pædagog, der:
- Har energi, gåpåmod og lyst til at skabe en tryg, nysgerrig og legende hverdag
- Om du er nyuddannet eller har et par år på bagen betyder ikke noget for os
- Bidrager aktivt med faglig sparring og refleksion
- Har interesse for natur, bæredygtighed og grønne tiltag
(det er ikke et krav – dine andre styrker er mindst lige så vigtige) - Trives i et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde, hvor vi møder hinanden i øjenhøjde
Om os
Solbakken er en lille, hyggelig institution, hvor alle kender hinanden, og hvor der er plads til både undren, udforskning og udvikling – for børn såvel som voksne.
Vi arbejder målrettet med grønne værdier i hverdagen, blandt andet gennem mad, affaldssortering og naturoplevelser. Vores legeplads er som en lille skov midt i byen og giver rige muligheder for leg, læring og stærke naturmøder.
Praktisk information
- Stillingen: 37 timer pr. uge
- Opstart: Snarest muligt (vi holder løbende samtaler)
- Løn: Efter gældende overenskomst mellem kommunen og BUPL
- Vi indhenter børne- og straffeattest samt referencer ved ansættelse
Vil du mærke stemningen, inden du søger? Du er meget velkommen til at kigge forbi, se vores legeplads og hilse på os – eller ring til pædagogisk leder Mikkel Wilster Guldbrandsen på 27 21 75 93.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.