Lægesekretær søges til Farum Lægehus

Er du en struktureret, imødekommende og initiativrig sekretær, der trives med ansvar og at skabe en velfungerende hverdag i en travl klinik? Så er det måske dig, vi leder efter!

Om os:

Farum Lægehus er en dynamisk lægeklinik med knap 5000 patienter af forskellig etnicitet. Vores team består af en SOSU-assistent, en fungerende lægesekretær, sygeplejerske, jordemoder, speciallæger, lægevikar, uddannelses læger og medicinstuderende. Vi lægger vægt på et godt kollegialt miljø, faglighed og patientpleje.

Stillingen:

Vi søger en engageret og professionel sekretær, der kan spille en central rolle i klinikkens daglige drift. Du vil være det første møde med patienterne, både udadtil og indadtil, og hjælpe med administrative opgaver, så hele huset fungerer optimalt.

Dine opgaver:

  • Telefonvisitation (8-14) med en kollega ved telefonerne
  • Modtagelse og vejledning af patienter
  • Receptfornyelser, kalenderstyring, korrespondance, journaludsendelser o Indkøb af forbrugsvarer og administrative opgaver
  • Organisering af sekretariat, venteværelse og depot
  • Support til medicinstuderende

Vi søger:

  • En person med en sundhedsfaglig baggrund (f.eks. lægesekretær eller SOSU)
  • Erfaring med IT-systemer, gerne XMO
  • Hvis du har flair for IT er der mulighed for at stå for opdatering af hjemmeside, praksisskærm, vagtplaner, m.m.
  • En positiv, tålmodig og empatisk holdspiller, der kan sætte grænser
  • En selvstændig, initiativrig teamplayer, der trives i en travl hverdag
  • God til at håndtere skiftende opgaver og perioder med travlhed

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med fokus på faglighed, trivsel, godt kollegialt samarbejde og fælles frokost.
  • Varierede opgaver med mulighed for personlig udvikling
  • Stilling på 28-37 timer, med mulighed for 4-dages arbejdsuge

Ansøgning:

Lyder dette som noget for dig? Send din ansøgning og CV

Vi forventer at afholde samtaler i uge 8 og 9.
Vi stiler mod opstart 1/4

Har du spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte vores SOSU-assistent Helle på tlf: 2444 1265 eller ejerlæge Marie-Louise Oxhøj på tlf: 2866 2406.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Venlig hilsen
Farum Lægehus


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.