
Strategisk økonomipartner med stærke værdier og blik for både udvikling og drift
Vil du bruge din faglighed til at skabe reel værdi for mennesker – og samtidig være økonomisk rygrad i en værdidrevet organisation i vækst?
Hos Den Socialfaglige Organisation søger vi en strategisk og handlekraftig økonomipartner, der vil få det faglige ansvar for vores samlede økonomiområde og samtidig tage ejerskab i driften. Du bliver en central figur i vores udvikling, hvor tal og data ikke bare skaber indsigt – de forandrer liv.
Din rolle
Som vores nye strategiske økonomipartner bliver du det faglige anker i økonomi- og dataarbejdet og i samarbejdet med direktionen. Du vil bidrage til, at vi vokser klogt, sikkert og bæredygtigt – både socialt og økonomisk.
Du får det overordnede faglige ansvar for økonomien, i samarbejde med direktionen og de andre medarbejdere i økonomiafdelingen, herunder:
- At sikre, at økonomien understøtter organisationens strategiske mål og vækstplaner, og samtidig være en del af driften.
- At eje budgetter, opfølgning og kvalitet.
- At udvikle og vedligeholde modeller for takstberegning, omkostningsallokering og investeringsbeslutninger.
- At bidrage til likviditetsstyring og kapitalplanlægning, herunder ifm. ejendomskøb, nye tilbud og virksomhedsopkøb.
- At udvikle og implementere rapporterings- og opfølgningsværktøjer, der giver klarhed og overblik.
- At analysere økonomiske data, KPI’er og aktivitetsmønstre for at understøtte strategiske beslutninger.
- At træde ind i driftsopgaver (fx budgetlægning, regnskabsopfølgning, dokumentation til revisor mv.).
- At identificere tendenser og forbedringspotentialer – både økonomisk og organisatorisk.
- At bidrage til digital udvikling og sikre, at vi udnytter nye teknologiske muligheder.
Hvem er du?
Du er en analytisk og forretningsorienteret økonom med stærk strategisk forståelse, men du har ikke tabt jordforbindelsen og kan stadig "smøge ærmerne op", fordi du ved solid drift er en forudsætning for udvikling. Du arbejder struktureret og selvstændigt, og trives i en rolle uden personaleansvar, men med stort fagligt ansvar og høj integritet. Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring som business controller, chefanalytiker, økonomipartner, økonomichef fra mindre/mellemstor organisation eller lignende
- Er vant til at arbejde med BI-værktøjer, Excel og økonomisystemer.
- Kan navigere i både strategisk udvikling og praktisk økonomistyring.
- Har erfaring med takstberegning, socialøkonomi eller økonomistyring i sociale tilbud (fx §107, §108, §109, §110) – eller lyst og evne til at lære det.
- Kan formidle komplekse analyser på en klar og engagerende måde.
- Er en holdspiller, der bidrager til samarbejde, fællesskab og trivsel.
Hvorfor os?
Den Socialfaglige Organisation er en landsdækkende socialfaglig virksomhed, der driver en række botilbud, kvindekrisecentre og forsorgshjem. Hos os bliver du en del af en værdidrevet arbejdsplads, hvor vi arbejder ud fra fem stærke værdier: respekt, inddragelse, trivsel, fællesskab og faglighed. Vi har i dag en mindre økonomiafdeling med dedikerede medarbejdere, og du kommer til at spille en nøglerolle i både drift, udvikling og samarbejde med ledelse og eksterne aktører som bank, revisor og tilsyn.
Vi tilbyder
- En værdibaseret arbejdsplads, hvor din indsats kan mærkes – både på bundlinjen og i menneskers liv.
- En central rolle i organisationen med stort ansvar og stor frihed.
- Dygtige og engagerede kolleger, der brænder for at gøre en forskel.
- Mulighed for at udvikle både dine faglige og personlige kompetencer.
- Gode ansættelsesvilkår, inkl. betalt frokostpause, pensions- og sundhedsordning.
- Fleksible rammer, fx mulighed for 4-dages arbejdsuge og hjemmearbejde.
Praktisk
Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Arbejdssted: Ahlgade 51, 1.tv. 4300 Holbæk
Tiltrædelse: 1. april 2026
Vi indkalder til samtale løbende
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte administrationschef Tine Krægpøth på tlf. 6167 2248 eller tine@densocialfaglige.dk.
Du kan læse mere om vores virksomhed på www.densocialfaglige.dk.
Ansøgning, CV og evt. anbefalinger uploades via dette link
Bemærk: Det er et krav, at du kan fremvise tilfredsstillende børne– og straffeattest.