
Technical Project Manager
Teknisk funderet koordinator/projektleder søges til grønne energianlæg
Grøn omstilling er vigtig for alles fremtid. Danmark gør sig i stigende grad uafhængig af fossil gas og erstatter den med grønne, biologisk baserede energikilder.
Hos Lundsby bygger, vedligeholder og udvider vi biogasanlæg, som allerede i dag producerer en betydelig del af den gas, vi bruger i Danmark.
Det betyder, at du kan være med til at skabe en grøn fremtid, vi alle kan leve i. Er du dygtig og dedikeret, kan du være med til at muliggøre vores grønne ambitioner om at gøre vores blå planet grønnere.
Formål med stillingen
Sikre effektiv udførelse og koordinering af tekniske opgaver, montage og vedligehold – samtidig med at du håndterer lagerstyring og materialetilgængelighed for kunder og interne projekter. Stillingen kræver praktisk erfaring, struktur og evnen til hurtigt at løse problemer og få tingene til at ske.
Hos Lundsby har vi brug for en schweizerkniv med mange funktioner. Din hverdag vil være præget af mange forskellige opgaver hvor det gælder om at holde mange bolde i luften på samme tid.
Vi tilbyder dig en central rolle
Du får en vigtig rolle, primært i service samt udbygning og modernisering af eksisterende biogasanlæg i norden. Sammen med gode kollegaer planlægger og gennemfører du både store og små udskiftninger af produktionsudstyr, ombygninger, moderniseringer og udvidelser af eksisterende anlæg.
Du arbejder tæt sammen med Lundsbys erfarne tekniske eksperter om projektering og specifikation af opgaverne, og du planlægger, tilrettelægger og koordinerer den konkrete udførelse på site.
I det daglige bliver du bindeled mellem Lundsbys tekniske bagland, vores udførende teknikere, kundens driftsorganisation og interne nøglefunktioner som logistik/indkøb og controlling. Ligeledes skal du selv kunne gå til hånde med en analytisk tilgang til fejlfinding men også med værktøj i hånden når dette er nødvendigt.
Dine primære ansvarsområder
Teknisk udførelse og problemløsning
- Planlægge, koordinere og (når relevant) deltage i montage- og installationsopgaver på anlæg og udstyr.
- Foretage fejlfinding og sikre hurtig løsning af tekniske problemer på stedet.
- Sikre korrekt opsætning, test og funktionalitet af systemer.
- Dokumentere udførte opgaver og kvalitetssikre leverancer.
Projekt- og opgavekoordinering
- Specificere opgaver i samarbejde med kunder og kollegaer
- Udarbejde tidsplaner, koordinere fremdrift og rapportere status internt og eksternt.
- Koordinere gennemførslen med udførende teknikere, logistik & indkøb, kundens.
- Understøtte økonomistyring og indkøb ifm. projekterne.
Planlægning af egne opgaver
- Strukturere og prioritere egne opgaver for at overholde deadlines.
- Koordinere med kollegaer for effektivt arbejdsflow.
- Sikre, at nødvendige materialer og værktøj er klar før opstart.
- Dokumentere udførte opgaver systematisk.
Lager- og materialestyring
- Modtage, registrere og organisere materialer og komponenter på eget lager.
- Vedligeholde lagerstyringssystem og sikre korrekt beholdning.
- Koordinere indkøb og sikre materialetilgængelighed i rette tid.
- Overvåge lagerplads og optimere logistik og flow.
Dine kvalifikationer
- Teknisk baggrund og hands-on erfaring med tekniske løsninger, montage og fejlfinding.
- Erfaring fra procestekniske anlæg er en fordel (fx forsyning, renseanlæg, industriel produktion, olie/gas, fødevarer eller lignende).
- Relevant uddannelse, fx mekanik/el, smede, maskinmester m.m.
- God forståelse for IT (ERP-systemer, MS Office).
- Evne til at arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne opgaver.
- Kørekort til personbil
- Fleksibilitet til rejseaktivitet.
Personlige egenskaber
- Struktureret, ansvarsbevidst og detaljeorienteret.
- Proaktiv og løsningsorienteret – får tingene til at ske.
- Gode samarbejdsevner og stærk kommunikation på tværs af faggrupper.
- Bopæl inden for rimelig afstand til Løgstrup er en fordel.
Arbejdssted og rejseaktivitet
Du arbejder primært i Danmark, enten på site eller fra Lundsbys kontorer. Dit primære udgangspunkt vil være Løgstrup ved Viborg eller vores kontor i Middelfart. Rejser uden for Danmark vil som udgangspunkt ske i Norden, og omfanget forventes at være under 30 dage årligt.
Spørgsmål og ansøgning
Lyder det interessant, så kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål:
Christian Kok,
Head of Customer Service
M: +45 60 18 73 93
E: cko@lundsby.dk
Send din ansøgning og CV via QuickApply-knappen ”Ansøg”. Ansøgninger behandles løbende.
Om Lundsby
Lundsby Renewable Solutions er en førende Solutions Provider i EPC turnkey projects. Vi har eksisteret siden 1995 og har i dag mere end 25 års erfaring med opførelse af komplette, kundetilpassede biogasanlæg, som er bæredygtige, fleksible og robuste. Vi er anerkendt i biogasbranchen, efterspørgslen på vores totalløsninger er stor, og vi oplever vækst både i Danmark og i udlandet. Vi bygger vores succes på at være løsningsorienterede, vise respekt og tillid – og på at bygge anlæg, som vi kan være stolte af. Pt. har vi cirka 100 ansatte.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.