
Psykolog/psykoterapeut – støt op om borgeres vej til arbejdsmarkedet
Vil du bruge din MCT- eller ACT-certificering i et tværfagligt setup, hvor du har mulighed for at tilrettelægge din arbejdsdag – også når det gælder hjemmearbejde? Og er du klar til at bruge din faglighed til at hjælpe mennesker med kroniske smerter og mental mistrivsel tættere på arbejdsmarkedet?
Så bliv en del af en virksomhed, hvor du arbejder tæt sammen med fysioterapeuter, socialrådgivere og samarbejdspartnere fra jobcentre og forsikrings- og pensionsbranchen.
Flere fagligheder – et fokus
Better Health arbejder for at forbedre livskvaliteten for mennesker landet over med kroniske smerter og mentale udfordringer. Med rødder i både den private og offentlige sektor skaber vi løsninger, der bygger på forskning, faglighed og en helhedsorienteret tilgang.
Du bliver en del af et team på 12 kolleger – socialrådgivere og fysioterapeuter – hvor sparring altid er inden for rækkevidde, og hvor der sjældent er langt fra at tanken er tænkt, til idéen er afprøvet i virkeligheden.
Hjælp mennesker i smerter og mistrivsel til at finde håb og handlekraft
Du varetager individuelle psykologiske forløb med borgere, der lever med kroniske smerter eller oplever stress, angst og depression – typisk med henvisning fra jobcentre eller pensions- og forsikringsselskaber.
Dine forløb består både af fysiske samtaler (primært på Faxe Jobcenter, men også i Ballerup) og onlineforløb, og du har mulighed for at planlægge din uge med hjemmearbejde, kontortid i Ballerup og dage ude hos borgerne. Du vil typisk have 22-25 aktive borgerforløb ad gangen og arbejde 2-3 dage uden for kontoret.
Mere specifikt kommer du til at:
- afholde visiterende samtaler, vurdere behov og forventningsafstemme forløb
- gennemføre individuelle samtaler baseret på MCT eller ACT – både fysisk og online
- udarbejde faglige rapporter, der dokumenterer borgernes forløb, fremskridt og eventuelle udfordringer
- løbende følge op og koordinere indsatsen med kommunale sagsbehandlere og øvrige samarbejdspartnere.
Du trives med at arbejde tværfagligt, og du:
- er autoriseret psykolog eller uddannet psykoterapeut
- er certificeret i metakognitiv terapi (MCT) eller ACT (Acceptance and Commitment Therapy)
- er god til at sætte dig ind i komplekst stof og kan formidle din viden klart – både mundtligt og skriftligt
- har erfaring med CRM-systemer, er tryg ved Office-pakken og vant til at dokumentere din indsats skriftligt på digitale platforme.
Klar til en hverdag med øget trivsel – for borgerne og dig selv?
Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til stillingen eller rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Annelie Eriksson på tlf. 72 45 96 57.
I rekrutteringsprocessen har vi brug for dit målrettede CV, og gerne med en motiveret tekst i toppen, som du sender via ansøgningsknappen allerede i dag eller senest den 23. januar 2026. Vi indkalder løbende til samtaler, så vent ikke for længe med at søge.
CV’er, der ikke er sendt via ansøgningsknappen, kommer ikke i betragtning. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.
Vores jobannoncer bliver genoprykket, indtil stillingen tages offline – det må ikke forveksles med, at stillingen bliver genopslået.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.