Salgskonsulent / Eksport Sælger (Export sales consultant)


Der bliver i de kommende år flere ældre, og der vil blive stillet større krav til hjælpemidlerne til både de ældre og handicappede. Med et program af højkvalitetsprodukter, specielt inden for bad- og toiletbrug, er HMN i en god position til at udbygge sin andel af dette vækstmarked.

Vi søger en salgskonsulent til at være ansvarlig for vores eksportsalg

Vi har importører i en række lande i Europa samt lande som Australien og New Zealand. Salgskonsulenten har ansvaret for at motivere og hjælpe de nuværende importører samt finde nye importører i de lande, hvor det er relevant.

Du tilbydes:

En stilling i en af hjælpemiddelbranchens ældste virksomheder. Vi fremstillede vores første produkt i 1934 og fortsætter med at udvikle os. Vores produkter ligger alle i det højeste kvalitetsniveau, med stor genbrugs værdi og med stor bruger- og hjælper venlighed. Prioriteten er at lave produkter, der holder længe, kan genbruges og hjælper mennesker med behov for hjælp indenfor hygiejne hjælpemidler, herunder bade-/toiletstole, badebænke, m.m.

Se mere om virksomhed og produkter på www.hmn.dk

Dine arbejdsopgaver:

Du får ansvar for den daglige kontakt til alle eksportkunder/-emner. Kunderne er professionelle importører/distributører af hjælpemidler/rehab produkter. Din kundekontakt er derfor B2B-orienteret.

  • Servicering og udvikling af eksisterende eksportkunder.
  • Identificering af nye eksportkunder.
  • Planlægge og arrangere messer, samt deltage på blandt andet Rehacare-messen i Düsseldorf.
  • Foretage kundebesøg i udlandet, herunder fremvisning af produkter og træning af vores kunder.
  • Lave virtuelle kundemøder og produktdemonstrationer.
  • Varetage produktfremvisninger og møder med udenlandske kunder i firmaet i Brøndby.

Der er anslået 30 rejsedage pr. år (varierer efter behov).
Aflønning er fastlønnet + provision.
Du refererer til vores Direktør. Arbejdsstedet er HMN a/s, Midtager 22, 2605 Brøndby.

Dine kvalifikationer:

Der er intet specifikt krav til uddannelse, da de praktiske salgs-/eksportevner vægtes højere i dette job.
Du har en handels-/salgsbaseret baggrund, en god teknisk indsigt og kan sætte dig hurtigt ind i vores produktsortiment.

  • Ambitiøs, troværdig og tillidsvækkende.
  • Meget udadvendt og serviceminded.
  • Du kan kommunikere de fordele, vores produkter giver på en klar og entydig måde.
  • Arbejder struktureret og målrettet, både salgsmæssigt og administrativt.
  • Er dynamisk og evner at have mange aktiviteter i gang samtidigt.
  • Fokuserer på muligheder frem for begrænsninger.
  • Engelsk på højt niveau i skrift og tale er et krav.
  • Kørekort til alm. bil er et krav.

Send venligst:

  • Ansøgning samt C.V.
  • Mærk ansøgningen ”Export Sales Consultant” og mail den til: info2@hmn.dk.
  • Der vil løbende blive indkaldt til samtaler.

HMN a/s
Midtager 22, 2605 Brøndby
www.hmn.dk

Kørekort: B Almindelig bil